Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXV. Det sociale Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spaltes i Dele, der ikke hænge organisk sammen, men maaske
endog staa fjendtlige overfor hverandre; — Mangfoldigheden ikke,
fordi de enkelte Personligheders Selvstændighed forsvinder. Den
frie Personligheds Princip, den vigtigste Sætning, der kan
udledes af Velfærdsprincipet (VIII, 6), krænkes, idet personlige
Væsener nedsættes til at være Midler uden tillige at betragtes
som Formaal.
4. Men kan det nu være anderledes? — Der gives dem,
som besvare dette Spørgsmaal med Nej. Deres Tankegang er
omtrent følgende. — Der hersker i Samfundslivet som i
Naturlivet bestemte Love, som ikke kunne trodses. En saadan Lov
er Loven om Tilbud og Efterspørgsel. Det nytter ikke at
opbyde den største Anstrengelse, naar det Resultat, man opnaar,
ikke er efterspurgt; vi faa for vort Arbejde kun, hvad der kan
gives paa Markedet. Under denne Lov maa særligt de komme
til at lide, der møde paa Markedet med den blotte fysiske
Arbejdskraft. De ville ikke kunne naa en betryggende materiel
Existens, og de ville ikke have Tid og Kraft tilovers til at blive
delagtige i den aandelige Kultur. Dette kan ikke være
anderledes, og det har aldrig været anderledes. Paa den anden Side
er det nødvendigt, at det materielle Arbejde udøves. Samfundets
materielle Fornødenheder maa skaffes tilveje af den store
Masse, forat en lille Skare kan arbejde paa den aandelige
Kultur. Den højere Kultur har til alle Tider kun været tilgængelig
for en lille Kreds, der har været begunstiget af Lykken og
har kunnet udvikle sig harmonisk og alsidigt uden at behøve at
trælle for det materielle Behov. Forat Lyset kan falde klart
over denne Menneskeslægtens Elite, maa den store Masse ligge
i Mørket. Det vil ikke engang være heldigt, om der spredes
for meget Lys fra den snevre Kreds ud i den store. Det er en
naturlig Arbejdsdeling, at Nogle tænke, Andre arbejde, og
Tænkning vil let gøre Arbejdet mindre godt eller vil vække Utilfredshed
og Uro og derved forstyrre den sunde Orden. Alligevel give
de Udvalgte Mængden Mere, end de modtage fra den, saa man
kan ikke tale om Hjerteløshed og Umenneskelighed hos hine. Og
forsaavidt de, der høre til den store Masse, ikke finde det Liv,
de ere henviste til at føre, værdt at leve, maa de henvises til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
