Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilhængere. Deres Stræben gaar navnligt ud paa at opnaa en
jevn og sikker Stigning af Arbejdslønnen og i hvert Tilfælde at
forebygge en Tilbagegang i Arbejdernes Vilkaar. De indse
Vigtigheden af, at Arbejderen vænnes til at stille visse Fordringer
til Livet, vænnes til at kæmpe for en vis Maade at leve paa
(standard of life), forat de ikke skulle lade sig trykke ned til den
blotte dyriske Selvopboldelse. Et saadant Niveau frembringes ikke
ved pludselige og stærke Svingninger, men ved regelmæssige og
varige Forhold. De lægge derfor ogsaa større Vægt paa
Forkortelse af Arbejdstiden, Tilvejebringelse af sundere ydre
Forhold, Sikkerhedsforanstaltninger o. s. v. end paa Forhøjelse af
Lønnen. Herhen hører ikke mindst Bestræbelsen for at lade det
usunde Hjemmearbejde afløses af Arbejde i Værksteder. Denne
Bestræbelse er med Rette bleven anført som Vidnesbyrd om
Arbejdernes intellektuelle og moralske Udvikling. »En Arbejderklasse,
som er nedsunken i Uvidenhed og socialpolitisk Afhængighed,
vil ikke ofre Noget paa at befri sit Hjem fra Værkstedets
Uhygge, men udelukkende rette sine Bestræbelser paa
at faa lidt mere Betaling for sit Arbejde og lade sig nøje
hermed«[1].
— Ved det Overblik over Markedet og over Arbejdsforholdene
paa de forskellige Steder, de ved deres udbredte
Organisation forstaa at skaffe sig, blive de istand til at afgøre, hvilke
Fordringer de have Udsigt til at sætte igennem. Kampen for
Arbejdernes Fremgang føres nu ikke længere i Blinde, men støttet
til klar Indsigt i de virkelige Forhold. Denne Organisation fra
Arbejdernes Side har igen gjort Oprettelsen af Forligs- og
Forhandlingskamre mulig, saa at Repræsentanter for Arbejdere og
Arbejdsgivere kunne mødes til Drøftelse af fælles Anliggender.
Der er her indenfor det enkelte Folk sket noget Lignende, som
naar Voldgift mellem stridende Folkeslag træder i Stedet for Krig.
Og først gennem Fagforeningernes Kamp blev Arbejdernes
borgerlige Selvstændighed anerkendt. Det er betegnende, at den
engelske Lov, der regulerede Forholdet mellem Arbejdsgivere og
Arbejdere, ligetil 1875 kaldtes »Lov om Husbonder og Tjenere«
(Master and Servants Act); først i det nævnte Aar afløstes denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
