Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Benævnelse af »Lov om Arbejdsgivere og Arbejdere« (Employers
and Workmen Act)[1].
Et Bevis paa, at Friheden først bliver
gennemført ved Associationens Hjælp, skønt den selv er
Betingelse for Associationens Opstaaen! I deres Kamp for
Foreningsfriheden staa Arbejderne derfor ogsaa sammen med den radikale
Individualismes Tilhængere. Men medens disse mente, at Alt
var opnaaet, naar Friheden — Foreningsfriheden indbefattet —
var gennemført, var Associationen for Arbejderne Grundlag for
en videregaaende Udvikling.
Associationen medfører Virkninger af stor etisk Betydning.
— Den Enkeltes Selvstændighedsfølelse holdes oppe, naar han
ser, at han ved sin Deltagelse i Fagforeningen kan lægge et Lod
i Vægtskaalen, medens han ved at staa isoleret Intet formaar
at udrette. Der stilles tillige Fordringer til hans Dygtighed, ti
Fagforeningerne fordre, at enhver Deltager skal have lært
Arbejdet og virkeligt kunne fortjene en sædvanlig Dagløn.
Udygtige Arbejdere vil man ikke vide af, da de bevirke, at Lønnen
falder. — Den kammeratlige Følelse, Sympatien med Andre voxer.
Den Enkelte ser, at hans Adfærd under og udenfor Arbejdet,
hans Dygtighed, Flid, Selvbeherskelse og Sparsommelighed blive
af Betydning for langt Flere end ham selv. Der dannes saa at
sige en etisk Sfære omkring ham, en stor Familie, af hvilken
han føler sig som Led. Han lærer Broderskabet at kende, som
før næsten glemtes for »Frihed og Lighed«. Han lærer at
underordne sine egne Interesser under de fælles. Han føler sig
solidarisk med sine Fagfæller og — gennem de forskellige
Fagforeningers Forbund — med andre Arbejdere, ja med andre
Landes Arbejdere. Hans Horisont udvides; han faar Evne til at
stille sig større Formaal, og han voxer gennem Forholdet til
disse større Formaal. Og han faar gennem de fælles Erfaringer
og det Overblik over Handels- og Fabrikforholdene, der
bestemmer Fagforeningernes Politik, en klarere Opfattelse af
Arbejdernes Stilling til andre Samfundsklasser, lærer baade sine
Rettigheder og Pligter som Led af Slægten bedre at kende. —
Det er kort sagt en hel Opdragelse fra Egoisme til Sympati, fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
