Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
erklæret, maa den Enkelte finde sig i den uundgaaelige Lidelse.
Og i disse Kampe er der utvivlsomt i de snevre og skjulte
Forhold lagt Egenskaber for Dagen, som paa en større Skueplads
vilde have ført historisk Berømmelse med sig. En nationaløkonomisk
Forfatter, der langtfra at være en ubetinget Beundrer af
Fagforeningerne kritiserer dem meget skarpt, Stanley Jevons,
siger om dem: »Jeg tvivler ikke om, at dersom Strikers og
Arbejderstridigheders Historie blev fuldstændigt skreven, vilde
den frembyde ligesaa mange Exempler paa Troskab og Heltemod
og paa frygtløs Lidelse af Elendighed, ja endog af Døden,
som mangen en Krig, der beskrives i Historien«[1]
Man har indvendt mod Fagforeningerne, at de ved at stræbe
efter højere Løn og gunstigere Arbejdsvilkaar sætte Prisen op
paa Varer, som Arbejdere i andre Fag have Brug for. Man fordrer
altsaa her af Arbejderne, at de skulle tage et Hensyn til
Forbrugerne, som Arbejdsgiverne ikke tage, naar de sætte Prisen
paa deres Varer. Man foreholder dem et Ideal, som man
ikke falder paa at foreholde Handlende og Fabrikanter. Men
ogsaa afset herfra er Indvendingen ubegrundet[2].
Naar Arbejdslønnen stiger for et Fags Vedkommende, bliver det ogsaa til
Fordel for Arbejdere af andre Fag, idet de bedrestillede Arbejdere
have større Købeevne. Følgen er altsaa kun den, at en
større Del af den nationale Indtægt kommer den arbejdende
Klasse til Gode. Den fordelende Retfærdighed har gjort et Skridt
fremad.
Man vilde med større Ret kunne indvende mod dem, at de
grundlægge et Aristokrati indenfor Arbejderklassen ved kun at
ville optage dygtige og udlærte Arbejdere. En vis aristokratisk
Tendens kan ogsaa spores mellem de forskellige Klasser af
Arbejdere paa samme Fabrik, f. Ex. naar de faglærte Arbejdere
forlange at have en Spisesal for dem selv og ikke tillade ulærte
Arbejdere at tage Plads imellem dem. Men al social Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
