Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foregaar nu engang lagvis. Hele Massen kan ikke organiseres
paa én Gang. Det er et stort Fremskridt, naar foreløbigt de
øverste Lag komme med i Udviklingen. Og Fagforeningernes
Historie viser, at selvom de skulle have Tilbøjelighed til at
afslutte sig og danne et Aristokrati, virker det Princip,
Associationsbevægelsen skyldes, i bestandigt nye Lag. Ogsaa de »ulærte«
Arbejdere begynde at organisere sig; Londoner Dokarbejdernes
Strike (1889) danner i denne Henseende Epoke i Associationens
Historie. Kort efter organiseredes Arbejdsmændene i København,
og deres Fagforening anerkendtes efter nogen Kamp fra
Arbejdsgivernes Side[1].
4. Med alle deres Fortrin repræsentere Fagforeningerne dog
kun en enkelt Stands Interesser. Og naar de ved deres Organisation
af Arbejderne gøre Mægling mellem disse og Arbejdsgiverne
mulig, saa forudsætter Mægling altid forudgaaende Strid og
Modsætning. Da nu paa den anden Side Mægling kun kan lykkes,
naar der kan paavises fælles Interesser, saa ligger det nær at
spørge, om der ikke kunde gives frie Associationer mellem
Arbejdere og Arbejdsgivere, ligesaa vel som mellem Arbejdere
indbyrdes. Og saadanne finde vi ogsaa i den nyeste Tid. Kloge
og sympatisk stemte Arbejdsgivere, som ikke blot ærgre sig
over Tabene ved Striker og Lock-out’er, men sørge over den
Bitterhed og Ufred, den nuværende Arbejdsordning saa ofte fører
med sig, have indført at give Arbejderne Del i Udbyttet for
derved at knytte dem nøjere til deres Gerning[2]. En vis bestemt
Del af Udbyttet er forbeholdt Arbejdsgiveren; af Resten
fradrages derpaa en Sum til Reparation af Maskiner og Udvidelse
af Bedriften; og hvad derefter bliver tilbage, deles i to Dele,
af hvilke den ene tilfalder Arbejdsgiverne, den anden fordeles
mellem Arbejderne i Forhold til den Løn, de oppebære. Desuden
gives der Arbejderne Adgang til at købe sig Andele i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
