Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saint-Simon[1],
Charles Fourier og Robert Owen mødtes
i den Grundtanke, at den Nød og Uretfærdighed, der opstod ved
Menneskenes gensidige Udbytten af hverandre, vilde afhjælpes,
naar de sluttede sig sammen for i Fællesskab at udbytte Naturen.
Her peges altsaa hen paa en bestemt Vej til det ideale Maals
Opnaaelse. Men Begrænsningen hos disse Mænd ligger deri, at de ikke
igen kende noget Middel til at komme ind paa Vejen, — til Dannelse
af de frie Sammenslutninger og Broderskaber. De tænke nærmest
paa Foreninger af Mennesker, der i filantropisk Begejstring direkte
ville realisere det sociale Ideal. Denne filantropiske Socialisme
træder altsaa nok Virkeligheden nærmere end hin ældste Retning,
som man kunde kalde den utopiske Socialisme, men
mangler endnu adskillige Mellemled. Alligevel — og dette er ikke
det mindst Interessante ved den — var dens Begejstring ikke
uden Nytte, men blev en vigtig virkende Aarsag indenfor den
sociale Udviklingsgang. Det var for en stor Del de Disciple,
som Saint-Simon, Fourier og Owen vandt indenfor Arbejderklassen,
hvis Begejstring og praktiske Sans førte til Grundlæggelsen
af Fagforeninger, Forbrugsforeninger og Produktionsforeninger.
Produktionsforeningerne ere især Saint-Simonisternes Værk; fra
dem optog de engelske »kristelige Socialister« dem. I de engelske
Fagforeningers og Forbrugsforeningers Historie spille Owens Ideer
og Owens Disciple en væsentlig Rolle. Den schweiziske
Forbrugsforeningsbevægelse er beaandet af Fourierske Ideer, senere
paavirket af den engelske Bevægelse. Det godtgjordes saaledes,
at det ikke er nok at begynde med Ideerne, men at Livets
uvilkaarlige Trang og Udfoldelse maa mødes med Idebevægelsen.
Konstruktion og Erfaring maa virke sammen. Dette blev muligt
ved, at der — som Følge af det 18. Aarhundredes Reformer
og Opdagelser — kunde skelnes mellem Samfund og Stat. Der
kunde nu finde en fri social Udvikling Sted, ved hvilken nye
Ideer kunde prøves nedefra, i Livets mindre Kredse, saa at Vejen
oppefra, gennem Lov og Tvang, ikke var den eneste mulige.
γ. Medens de filantropiske Socialister nærmest tænkte paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
