Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fri Organisation af de ved den store Revolution frigjorte Kræfter,
betegner den tredie Hovedform af Socialisme en Tilbagevenden
til den utopiske Socialisme, forsaavidt den lærer Statens
Overtagen af alle Produktionsmidler. Men den mener at være
kommen ud over Utopismen derved, at hvad der i denne kun
stod som Trosgenstand og Fantasibillede, nu bliver udledet og
bevist ad videnskabelig Vej. Denne Retning stiller sig overfor
Utopismen, omtrent som den spekulative Filosofi i Romantikens
Periode stillede sig overfor den positive Religion: enig i Indholdet,
men forskellig ved den videnskabelige Form[1]. Det er
neppe noget Tilfælde, at denne Retnings Grundlæggere ere
udgaaede fra den Hegelske Filosofi. Den kalder gerne sig selv
den videnskabelige Socialisme, men bør hellere kaldes den
spekulative Socialisme. Den videnskabelige Betydning, som Friedrich
Engels og Karl Marx, Grundlæggerne af denne Retning,
utvivlsomt have, bestaar især i, at de have hævdet de nationaløkonomiske
Begrebers og Loves historiske Karakter, medens man
ellers har været tilbøjelig til at se evige Ideer og Sandheder i
dem. Dette hænger sammen med, at Engels og Marx bringe
det sociale Spørgsmaal i Forbindelse med hele den historiske
Udvikling. Men de opfatte denne Forbindelse saaledes, at det
er de økonomiske Spørgsmaal, hvorom hele Historien drejer sig.
Al Samfundsordning, al Moral og Ret, alle politiske og religiøse
Ideer afhænge ifølge Marx af de økonomiske Forhold. Hele den
ideelle Kultur bestaar kun i den Maade, paa hvilken Menneskene
blive sig deres økonomiske Existensforhold bevidst. Særligt er
den sociale Videnskab selv et Produkt af den historiske Bevægelse
i Retning af nye økonomiske Forhold, ikke — som hos
Utopister og Filantroper — et mere eller mindre vel udtænkt
System. Den sande sociale Videnskab opstaar, naar man bliver
sig bevidst, hvad der er sket eller er i Færd med at ske. Og
det, der er sket, er, at der som Følge af den historiske
Magtfordeling er indtraadt en Deling af Arbejdet, ved hvilken
Arbejderen skiltes fra Arbejdsmidlerne (Jorden og Redskaberne),
idet Kapitalen koncentreredes paa forholdsvis faa Hænder. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
