Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling hos saa Mange ved at trykke Existensbetingelserne ned og
gøre dem usikre. Det gælder om at hævde et vist økonomisk
Niveau (standard of life, »Levefod«) for Arbejderne, forat de
kunne erhverve og hævde et højere aandeligt Niveau. Ved
Socialisme (eller som man i den nyeste Tid ofte siger: Kollektivisme)
forstaar man her en Lære, efter hvilken det er Samfundets
Sag at hævde saadanne Betingelser for Arbejdet, at Arbejdernes
fysiske og aandelige Udvikling ikke hæmmes. Der skal
tillige tages Hensyn til Individernes forskellige Kræfter; den
Svage skal arbejde i Forhold til sin ringe Kraft, ligesom den
Stærke i Forhold til sin store Kraft. Der skal sørges for
Stadighed i de økonomiske Forhold, forat den lammende
Usikkerhedsfølelse kan falde bort. De ydre, fysiske og sociale Forhold,
under hvilke Mennesket lever, bestemme for en stor Del dets
Karakter. Derfor bør der sørges for, at det sociale Maskineri i
saa høj Grad som muligt formes saaledes, at det kan medføre
heldige Virkninger paa Karakteren. Her kan det ikke nytte at
stole paa Arbejdsgivernes filantropiske Sindelag. Og Arbejderne
selv formaa først ved Erfaring at vurdere sunde, rene og ædle
Livsforholds Betydning. Derfor er det Samfundets, Statens og
Kommunens Sag at tilvejebringe saa gunstige hygiejniske og
moralske Forhold for den store Befolkning som muligt.
Arbejderklassen og dens Talsmænd maa benytte de borgerlige
Rettigheder, som de skylde den radikale Individualisme, til at faa
stigende Indflydelse paa det offentlige Liv gennem Skoleraad,
Kommunalraad og Parlament. Derved kan der høstes Erfaringer og
gøres Forsøg, som kunne vejlede ved den fortsatte Udvikling.
Statssocialismen begynder fra oven og vil virke gennem et
bureaukratisk Regimente og paa et doktrinært Grundlag. Den empiriske
Socialisme lægger Vægt paa Selvstyrelsen i Fag- og Forbrugsforeninger,
i Kommune og Stat; den bevæger sig gennem de
smaa Kredse til de store og søger at udvikle Folkets Kræfter
gennem Arbejdet paa smaa Opgaver til at magte de store Opgaver.
Det er karakteristisk, at den empiriske Socialisme[1] har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
