Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig i Besiddelse af. Hvorledes kunne Mennesker blive saa
fuldkomne, at de ikke misbruge en saa uhyre Magt, naar de
allerede, hvad Historien noksom viser, misbruge den mindre Magt,
der hidtil har været de Regerende betrot? Det er karakteristisk,
at i England, det Land, hvor der kan øves den skarpeste
Kontrol med Statsmagtens Anvendelse, nærer man den største
Utilbøjelighed til at udvide dens Omraade. Statssocialismen
forudsætter en Overtro paa Staten, en Tillid til, hvad der kan gøres
ovenfra nedad, som overser, at Statens Ror dog bestandigt holdes
af Mennesker, ikke af Guder. Og dette vil ikke forandres, selv
naar Folkets Majoritet bestemmer Regeringens Sammensætning.
Naar Menneskene blive saa gode og dygtige, som Socialismen
forudsætter, vil det sociale Spørgsmaal allerede være ude af
Verden.
Ikke blot moralsk Fuldkommenhed, ogsaa Alvidenhed maatte
Statsmagtens Bærere i den socialistiske Stat besidde. Forat kunne
fordele Arbejdet og Udbyttet maatte de kende de forskellige
Individers Evner og Fornødenheder. Men baade Evner og
Fornødenheder ere i stadig Udvikling, og Individet er den, der bedst
kan opdage dem, naar de blot faa Lov at udfolde sig saa frit
som muligt, forat de kunne blive prøvede. Staten har vel ogsaa
nu den Opgave at vælge de til visse Virksomheder bedst
skikkede Individer og at imødekomme forskellige Fornødenheder.
Men der er vel Faa, der mene, at den øver dette Hverv til en
saadan Grad af Fuldkommenhed, at man uden tvingende Grunde
skulde ønske det udstrakt til Alt. Og Staten har, som den nu
er stillet, den frie Udviklingstrang, det frie Initiativ hos de enkelte
Individer at støtte sig til: den kan vælge mellem dem, der af
egen Trang have udviklet sig i en vis Retning. Den har
desuden paa mange Omraader private Foretagender at konkurrere
med. Hvor udvidet man end vil tænke sig Statens Virksomhed,
vil den dog ikke kunne undvære det frie Initiativs og den
private Virksomheds Konkurrence, saafremt den ikke skal stivne
i Doktrinarisme og Slendrian. Det gælder baade paa den
materielle og den ideelle Kulturs Omraade.
Hvad særligt Udbyttets Fordeling angaar, saa opstaar her
det store Spørgsmaal, hvad retfærdig Fordeling egentligt vil sige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
