Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
producere den; men den har den sociale Betydning at gøre andre
Virksomheder end den øjeblikkeligt nyttebringende mulige og at
begunstige Sparsommelighed. Den Sparsommelige véd nu, at han
kan opnaa ikke blot at betrygge sin egen Existens, men ogsaa
paa varig Maade at fremhjælpe Interesser og Bestræbelser, han
sætter Pris paa. Renten kan naturligvis misbruges til Lediggang;
men al Dispositionsret kan misbruges: Statens Dispositionsret
kan jo ogsaa misbruges. — Ligesom Socialismen forudsætter en
Menneskehed, der kan stille fuldkomne Regenter, saaledes
forudsætter den ogsaa en Menneskehed, hvis Virkelyst og
Opfindelsesevne ikke svækkes, fordi dens Initiativ hæmmes og dens
Fornødenheder bestemmes af Andre.
Gennem det private Initiativ kommer der frisk Blod ind i
det sociale Liv. Den Enkelte maa derfor ikke være absolut
udelukket fra at producere. Det vilde være absurd, om han vel
skulde have Lov til at fortære sine Sparemidler ved Udsvævelser,
men ikke til at bruge dem som Produktionsmidler. Denne
Skranke for Friheden til at forsøge og til at vove, vil aldrig
kunne udholdes. Og det vil ikke blot være en Skranke for den
Enkeltes Frihed, men ogsaa for Samfundets egen Udvikling.
Bureaukratisk og parlamentarisk Selvgodhed vil hæmme
Fremskridtet paa utaalelig Maade. Ikke blot den materielle, men ogsaa
den ideelle Kultur vil lide derved. Gennem Arvelovgivningen
og gennem Statens Overtagelse af private Foretagender af
almennyttig Karakter, naar de et vist Antal Aar ere komne
Grundlæggerne til Gode, og naar de egne sig til at ledes af det
Offentlige, vil det kunne hindres, at der af den for hele
Samfundet saa vigtige private Foretagsomhed og Nydannelse udvikler
sig en Arveadel. Forholdet kunde ordnes i Analogi med de nyere
Ordninger af Forfatter-, Kunstner- og Opfinderrettigheder.
Den spekulative Socialisme vil tilstoppe Kilden til Goderne,
forat Fordelingen kan blive desbedre. Men den hilder sig
derved i en Modsigelse, da der tilsidst ingen Goder vil blive at
fordele, naar Fremskridtets Kilde tilstoppes. Den utopiske
Socialisme var konsekventere: den forudsatte ikke blot en
begrænset eller lukket Stat; men den fordrede ogsaa Fornødenhederne
direkte regulerede. Saaledes f. Ex. Platon og Campanella. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
