Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nyere Socialisme gør den individuelle Frihed den Indrømmelse
at tilstede Privatejendom af Forbrugs- og Nydelsesmidler og
vil kun have Forbud mod at bruge disse som Produktionsmidler.
Jo mere den sociale Erfaring skrider frem, desmere ville
sikkert ogsaa den strenge Socialismes Tilhængere indse, at den
sociale Etik for sin egen Skyld maa fordre og fremme den
individuelle Frihed, ikke blot til Forbrug og Nydelse, men ogsaa
til Arbejde og Produktion. Idetmindste forudsætter Ophævelsen
af Produktionsfriheden som Løsning af det sociale Problem
psykologiske og sociale Forhold, der ere i den Grad forskellige fra
de nu foreliggende, at det vilde være dogmatisk Forvovenhed
at udtale sig afgørende om, hvad de ville gøre muligt eller ikke
muligt.
11. Det er en socialistisk Hovedsætning, at Arbejdet er
Kilden til al Værdi og al Kultur. Gothaerprogrammet begynder
med denne Sætning. Men den indeholder en vis Tvetydighed,
som ogsaa ligger i Ordet Arbejde. Der gives jo ikke blot et
materielt, men ogsaa et aandeligt Arbejde. Og selvom vi ved
Betragtningen af den materielle Kultur især tænke paa det
materielle Arbejde, saa har det dog vist sig, at den forandrede og
forbedrede Stilling, Arbejdet i den materielle Kulturs Tjeneste
indtager i den nyere Tid, hænger sammen med, at den moderne
Industri i saa høj Grad er en Anvendelse af den moderne
Videnskabs Resultater. Det materielle Arbejde forudsætter altsaa
her aandeligt Arbejde, Musklens Arbejde forudsætter Hjernens.
De Forsøg, Tanker og Planer, som aandeligt Arbejde har ført
til, have givet utallige materielle Arbejdere nok at gøre. Man
vil derfor ikke kunne gennemføre en Samfundsordning, naar man
begynder med, som de socialdemokratiske Programmer fra Gotha
(1875) og Gent (1877), at stille Arbejderklassen (hvorved menes
de materielle Arbejdere: Genterprogrammet kalder den
Proletariatet) i Modsætning til alle andre Klasser. Det kan være
berettiget i Kampens Hede; men dersom Følelsen af Modsætning
og Sondring overfor det øvrige Samfund næres for stærkt,
spærres den eneste Vej til bedre Tilstande.
Ikke fysisk Arbejde alene er Kilde til Rigdom og Kultur.
Det største Kulturarbejde er øvet paa det aandelige Omraade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
