Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturligvis maa de materielle Fornødenheder tilfredsstilles, for
at man kan arbejde. Og meget aandeligt Arbejde behøver
materiel Hjælp. Organisten vilde være hjælpeløs uden Bælgetræder.
Men det er dog ikke Bælgetræderen, der er »Kilde» til
Musiken. — Socialismen sætter ogsaa fri Tænken og Forsken
og offentlig Undervisning paa sit Program. Den maa da
anerkende, at hele den aandelige Atmosfære i hvilken Arbejderen
lever, er af den største Betydning for ham. Den moderne Filosofi
og Socialvidenskab førte først til Ophævelse af de gamle
Lav og dernæst af de Bestemmelser, der hindrede Arbejderne
i at danne lovlige og lovbeskyttede Associationer. Den ensomste
Forsker kan sende Tanker ud i Verden, som ved deres
Indflydelse paa den almindelige Livsopfattelse og den offentlige
Mening kan bestemme Kulturens Gang i langt højere Grad end
mange Tusinders materielle Arbejde. Dette er nu én Gang saa,
og ingen Programmer kunne hindre det. Hvis Fremtidsudviklingen
skal gaa i en sund Retning, maa man stræbe efter at
forminske Afstanden mellem materielt og aandeligt Arbejde.
Men en saadan Bestræbelse kan ikke lykkes, naar Arbejderklassens
Modsætning til alle andre Klasser saa skarpt betones,
som det i Regelen sker. — Det skal indrømmes, at de »andre«
Klasser, de Klasser, der hidtil næsten udelukkende have været
stillede saaledes, at de have kunnet paatage sig aandeligt Arbejde,
ikke altid have vist den Adfærd overfor Arbejderklassen, som
deres Pligt paabød. Fordomme af forskellig Art, Aandshovmod
og Mangel paa Sympati have hindret dem i at anerkende dens
Ret. Her ligger den vigtigste Skyld for Misforholdet. Men vi
spørge her ikke først og fremmest efter Skylden; vi undersøge,
hvor stor Modsætningen mellem Klasserne i Samfundet faktisk
er og etisk-socialt set bør være.
Hine socialdemokratiske Programmer stride egentligt mod
Marxs Lære, efter hvilken al Klasseforskel skal bringes til at
høre op, ligesom Standsforskellen mellem Adel og Borgere faldt
bort ved Revolutionen. Arbejderklassen staar dog ikke endnu
overfor de andre Klasser, som den tredie Stand ved
Revolutionens Udbrud stod overfor den Tids »højere« Stænder. Den
Klasse, der nu med Haan kaldes Bourgeoisiet, havde skabt den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
