Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udvides, og dermed ogsaa Idealet faa en anden Karakter. Den
socialistiske Bevægelse er er en Fortsættelse af den store
Frihedsbevægelse, som mange Liberale ventede afsluttet med
Menneskerettighedernes Erklæring, med Parlamentarisme og
Frihandel. Den er den positive Side af den store Emancipationsproces,
der begynder i det 18. Aarhundrede. Den Interessernes
Harmoni, som ældre Nationaløkonomer og Utilitarianere troede
paa, søger den at gøre til en Kendsgerning. Og samtidigt vil
den republikanisere og demokratisere den Menneskelighedsfølelse,
som det gamle Samfund væsentligt kun kendte i Form
af Herrens patriarkalske Forhold til de Afhængige. Den vil
udvikle Menneskekærligheden til Retfærdighed. Skyggesiderne
og Illusionerne i Fremtidsbilledet ville kunne rettes under den
videre Udvikling. Socialismen maa lære at skelne mellem Ideal
og Virkelighed. Idealet behøver ikke at miste sin drivende Kraft,
fordi man ikke tilslører og overser de virkelige Forhold. Og
den maa navnligt lære, at hvis den har en Fremtid, kommer
denne væsentligt gennem det frie Arbejde og den frie Association,
selvom Staten meget vel i langt højere Grad, end vi nu
ere vante til at tænke os, kan træde beskyttende, hjælpende,
udlignende og opdragende til.
14. Som allerede berørt (9) griber Statsmagten uafbrudt
ind i den sociale Udvikling, selv hvor man ikke bliver sig det
tydeligt bevidst. Der gives ikke en eneste Side af den politiske
Ordning (Forfatning, Administration, Finans-, Rets- og Militærvæsen,
Kirke- og Undervisningsvæsen), som ikke paa en eller
anden Maade bliver af bestemmende Indflydelse paa Arbejdsforholdenes
Ordning. Et stort Fremskridt vilde det allerede være,
om man blev sig dette tydeligere bevidst, saa at denne saare
væsentlige Side ved de politiske Spørgsmaal blev dragen mere
frem. Det er dog de politiske Spørgsmaals sociale Betydning,
som først giver dem virkelig Interesse. Hvor denne Betydning
helt er tabt af Syne, er den politiske Strid enten en rent
personlig Strid om Magten eller en Strid om blotte Formaliteter.
— Ti skulle her nævne nogle Punkter, hvor Staten uden at
krænke Frihedsprincipet kan udrette Meget i Henseende til
Arbejdets Ordning og Udbyttets Fordeling, og hvor den ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
