Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allerede — ved en ubevidst eller uvilkaarlig Socialisme — har
grebet ind.
a) Allerførst maa fremdrages Fordringen om, at der vises
simpel Retfærdighed. De store Tyve ere endnu i mange
Henseender heldigere stillede end de smaa. Man ser med mistænksomme
Blikke paa Bevægelser i Arbejdernes Kredse, som man
i andre Kredse af Samfundet ikke vilde lægge Hindringer i
Vejen. Den Modstand, som er bleven gjort mod Arbejdernes
Ret til personlig Frihed og deres Forsamlings- og Foreningsret,
har ikke kunnet stemme dem venligt overfor de herskende Stænder.
Adam Smith klagede i sin Tid over, at Mestrene maatte
indgaa Forbund om at nedsætte Arbejdslønnen, medens Arbejderne
ikke maatte indgaa Forbund om ikke at arbejde under
en vis Betaling[1]. Den tyske Lovgivning anerkendte paa
lignende Maade endnu i den nyeste Tid Arbejdsgivernes
Lavsforeninger, men ikke Arbejdernes tilsvarende Foreninger, og den
megen Tale om at genoprette de gamle Lav gaar i Virkeligheden
ud paa at gøre Arbejderne afhængige af Arbejdsgiverne[2].
b) Staten har erkendt det som sin Pligt at beskytte
Arbejdernes Frihed, Sundhed, Sikkerhed og Moralitet overfor
Arbejdsgivernes Vilkaarlighed. Efter en haard Kamp gik — først
i England — den saakaldte Fabriklovgivning igennem, der
regulerer Sikkerheds- og Sundhedsforanstaltninger i Fabriker og
Bjergværker, bestemmer Arbejdstidens Længde, fastsætter
Grænser og nærmere Bestemmelser for Kvinders og Børns Arbejde,
forbyder Arbejdslønnens Udbetaling paa Værtshuse og fordrer
den ud betalt i rede Penge[3]. — Ligesom det har vist sig, at
det frie Arbejde er mere produktivt end Slavearbejdet, saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
