Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har det ogsaa vist sig, at de gunstigere Betingelser, som denne
Lovgivning, der efter engelsk Mønster ogsaa blev gennemført i
andre Lande, har skaffet Arbejderne, langt fra at skade
Produktiviteten netop har forøget denne. Den har ikke blot, som
selv Karl Marx indrømmer, bevirket »Fabrikarbejdernes
fysiske og moralske Genfødelse«; men den større Friskhed og
Kraft, hvormed der nu kunde arbejdes, forøgede endog ofte
Arbejdets Produktivitet. Arbejdsgiverne selv fandt deres Regning
derved og opgave deres tidligere Modstand mod, hvad de —
karakteristisk nok — havde kaldt Indgreb i deres personlige
Frihed! — Særligt har Indskrænkningen af Arbejdstiden været
et stort Gode, og det baade for Arbejdsgivere og for Arbejdere.
Som de engelske Fabrikinspektører sige i en Beretning: forhen
havde Herren ikke Tid til at tænke paa Andet end Penge, og
Arbejderne ikke Tid til at tænke paa Andet end Arbejde. Den
lange Arbejdstid gjorde Arbejderne til rent fysiske Væsener,
idet al deres Fritid gik med til Søvn og Hvile for at faa Kraft
til at tage fat paany. Man nærmer sig ved den successive
Begrænsning af Arbejdstiden til More’s Utopia, hvor
»Forfatningens vigtigste Formaal er at regulere Arbejdet efter Folkets
Fornødenheder, saaledes at der kan blive Tid til overs til Udvikling
af Aanden, hvori Utopianerne mene, at Livets Lykke
bestaar«. Fichte har med Rette sagt, at et Folks sande
Rigdom bestaar i den Fritid, det raader over[1]. Ti den Tid, der
kan afses fra Arbejdet for de materielle Fornødenheder, kan
anvendes til en højere og friere Udvikling, til ædel Livsnydelse,
til at virke i den ideelle Kulturs Tjeneste og føle sig som Mere
end et Hjul i et stort Maskineri. — Det kommer naturligvis
an paa, hvorledes Fritiden benyttes, og man kan ikke undre
sig over, at den ikke lige strax eller altid benyttes saa godt
som muligt. Der maa vækkes Drift og skaffes Midler til højere
Udvikling. Her bliver Undervisningsvæsenet, baade det af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
