Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXIII. Stat og Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spørgsmaal altfor meget glemt, at det hverken er den kirkelige eller
den retslige Sanktion, der etisk stifter Ægteskabet. Ægteskabet
stiftes ved fri Pagt mellem Mand og Kvinde, og Kirkens eller
Statens Anerkendelse er af underordnet Betydning. (Smlgn. XVII, 4).
Lignende Exempler kunne hentes fra Begravelsesskikkene,
fra Kirkens Herredømme i Folkeskolen o. s. v. Men de anførte
Exempler ere tilstrækkelige til at vise Nødvendigheden af, at
der tilvejebringes en Ordning af det borgerlige Livs Forhold,
som er uberørt af teologiske Forudsætninger.
3. Det religiøse Liv, som Kirken værner om, vil blive
sandere og mere intensivt, jo mere den opgiver at herske i
den borgerlige Verden. Den historiske Udvikling i de sidste
hundrede Aar viser tydeligt nok, hvor dyb en Rod Kirken
endnu har i Folkene. Samtidigt med, at dens ydre
Forrettigheder efterhaanden falde bort, er dens indre Liv blevet
kraftigere. Hvor den helt eller delvis er skilt fra Staten, synes
den at have størst Indflydelse paa Sindene. Den Forbitrelse, som
i det 18. Aarhundrede vaktes mod Kirken, angik langt mere
dens ydre Herredømme end dens Dogmer og Kultus. Den
katolske Kirkes Historie efter Reformationen, Kirkens Stilling i
Nordamerika, den tyske Kirkes Stilling efter Civilstandsloven af
1875 viser, at Kirken selv meget godt kan staa sig ved
Religionsfrihedens Gennemførelse. Man har fra kirkelig Side næret
for stor Frygt for, og fra mange Fritænkeres Side bygget for
store Forhaabninger paa Kirkens Adskillelse fra Staten.
Egentligt er det snarere Kirkens Udskillelse af Staten end
en Skilsmisse mellem Kirke og Stat, som i det Foregaaende er
fordret. Der ligger i det Foregaaende kun, at det borgerlige Liv
i Staten skal ordnes efter almindelige menneskelige, ikke efter
særlige religiøse Forudsætninger. Staten maa forudsætte, at dens
Borgere, selvom de ikke høre til nogen Kirke, have de fornødne
etiske Forudsætninger til at udøve de Rettigheder og Pligter,
der tilkomme dem. Men dermed er endnu Intet afgjort om,
hvorledes Kirkens fremtidige Stilling skal være. Fordi den ikke
skal raade i Staten og de almindelige borgerlige Forhold, er det
ikke sagt, at Staten slet Intet har at gøre med den. Saalænge
Kirken endnu lever i Folket, er den en Kulturmagt af stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
