- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
518

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVII. Ret og Moral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nok til, at det næste Gang skal gaa for sig paa samme Maade.
Tocqueville har endog ment at iagttage, at der hos Pariserne
har udviklet sig en vis Sæd og Skik, efter hvilken de opføre
sig under og efter de Revolutioner, de gøre.[1]
Selv her har
altsaa Gentagelse og Vane virket! — Som allerede bemærket,
er det ikke en rent ubevidst Vane, her raader. I Trangen til
at følge de én Gang banede Veje virker ogsaa Ærefrygt for
Fortiden og for de dunkle Magter, fra hvilke de raadende
Skikke og Overleveringer[2] udledes. Disses første Udspring
skjuler sig i det Ubekendte; derved faa de en hemmelighedsfuld
Karakter. Og da de indeholde Summen af de Erfaringer,
Forfædrene have gjort i Livets forskellige Forhold, afgive de
ofte en bedre Rettesnor end Individets egen mere begrænsede
Indsigt.

Hvor disse uskrevne Love optegnes og bekendtgøres, træder
Statsmagten bestemtere frem som den, der hævder og gennemfører
Lovene, og disse faa nu Karakteren af udtrykkelige
Villiestilkendegivelser, af almindelige Regler for Handlen. Retten er
nu ikke længere Indbegrebet af Folkets uvilkaarlige Normer,
men er den herskende Magts Villie. I Modsætning til Statsmagten
staa de enkelte Individer med deres personlige Overbevisning,
og her kan det da komme til en Konflikt mellem Retten
og Moralen. De ere ikke længere forenede i Overleveringen,
men hvad Retten byder eller tillader, forbyder maaske Moralen,
og hvad denne byder, forbyder maaske Retten. Der kan her
opstaa en Konflikt, som ofte faar en tragisk Udgang.


[1] Souvenirs
(Paris 1898) p. 105: Il s’est formé parmi nous une espèce
de moralité particulière en désordre, et un code spécial pour les jours
d’émeute. D’après ces lois exceptionelles, le meurtre est toléré, la
devastation est permise, mais le vol est sèvérement défendu.
[2] Vi mangle paa Dansk et Ord,
som ganske udtrykker, hvad der ligger
i det tyske »Sitte«. »Sitte« er forskellig fra Vane ved, at den
fremtræder som normerende for Bevidstheden, medens ved Vanen ingen
tydelig Bevidsthed behøver at gøre sig gældende. Der er ved »Sitte«
et indre, subjektivt Moment, som kan mangle ved Vanen, der
nærmer sig den rene Reflexbevægelse. — Smlgn. den fortrinlige
Udvikling af Begrebet »Sitte« hos Jhering:
Der Zweck im Recht. II, p. 19—41. Det defineres her som
»verpflichtende Gewohnheit«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free