Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVII. Ret og Moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfundet maa hævde sin Retsorden, og Individet maa hævde sin
Overbevisning, maa »adlyde Gud mere end Menneskene«[1]. Den
Enkelte har her ikke Andet at gøre end at appellere fra den
nuværende Retsorden til Fremtidens paa bedre Grundlag
byggede Retsorden. — Men saadanne Konflikttilfælde maa ikke
være bestemmende for Fastsættelsen af Forholdet mellem Ret
og Moral idethele. Ret og Moral have historisk udviklet sig af
en fælles Rod, og de blive kun i Undtagelsestilfælde helt
fremmede for hinanden.
2. Naar det primitive Udviklingstrin, hvor Forskellen
mellem Ret og Moral endnu ikke træder frem, forlades, og naar
Retten udvikles som et særligt Omraade for sig, saa er det især
fire Punkter, ved hvilke den viser sig at være forskellig fra
Moralen: den støtter sig til ydre Tvang; den angaar kun den
ydre Handling; den er mere universel; den er mere elementær.
a) En moralsk Handling maa være udsprungen af den
Handlendes egen indre Følelse og Villie. Men Retshandlingen kan
fremtvinges ved ydre Magt, ligegyldigt, om den Handlendes
Sind stemmer med den eller ikke. Muligheden af Tvang er
Rettens ydre Kendemærke. Retsordenen kundgør sig ved fysisk
Magt, medens den moralske Verdensorden er en indre.
Sanktionen er ved Retten en ydre, ved Moralen en indre. (Smlgn.
IV, 5-6).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
