Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVIII. Statens etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mystisk Liv udenfor eller over dens Borgere. Men Staten lever
kun i sine Borgere. (Smlgn. VIII, 4). Den aandelige og fysiske
Magt, som Staten raader over, er den, som dens Borgere formaa
at yde: de Tanker og Følelser, den Kraft, som de besidde. Den
Sædelighed, som er i Staten, maa være i dens Borgere. Eller
kunde maaske en sædelig Stat bestaa af usædelige Borgere? Det
er vel ligesaa umuligt, som at en Stat kan kaldes kristelig, naar
den ikke bestaar af troende Kristne.
Den omtalte Opfattelse passer bedst paa det Udviklingstrin,
hvor en Modsætning mellem Statsmagt og individuel Frihed
endnu ikke gør sig gældende, — hvor Forskellen mellem Ret,
Moral, Sæd og Skik endnu ikke er opstaaet. De etiske Forestillinger
ses her ikke som frembragte af det enkelte Individ; de
ere Bestanddele af en ærværdig Overlevering, som de Enkelte
føle sig afhængige af og bøje sig for. Men hos de civiliserede
Nationer suppleres og kontrolleres denne instinktmæssige
Tilslutning til det Overleverede ved den offentlige Kritik, og de
enkelte Individer forholde sig ikke blot modtagende, men virke
aktivt tilbage paa Statslivet.
Ved at tillægge Staten direkte etisk Myndighed nødes man
i Virkeligheden tilsidst til at appellere til den fysiske Magt.
Statsmagten kan ikke lade det komme an paa, om Individet
føler sig overbevist om dens etiske Berettigelse. Den bruger da
sine skarpe Midler, og »den sædelige Idés Virkeliggørelse«
rykker da frem med Politi og Kanoner. Den overspændte Etik
afslører sig som forklædt Fysik.
3. Man har nu netop fundet Statens Væsen i den blotte
Magt. Det er især Pessimister, som betone dette Moment i
Statens Begreb. Thomas Hobbes opfattede Staten som den
ubetingede Villie, overfor hvilken de Enkelte opgive deres
individuelle Villie, forat Fred og Sikkerhed kan herske.
Schopenhauer betegnede Staten som en Tvangsanstalt, hvis eneste
Øjemed er at beskytte de Enkelte mod hverandre indbyrdes og
hele Samfundet mod ydre Fjender. Taine finder som den
egentlige Kærne bag det hele Statsmaskineri »Gendarmen i Vaaben
mod den Vilde, den Røver og den Afsindige, som Enhver af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
