Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at der ikke er Blod mellem deres Slægter. I Middelalderen havde
Gildebrødrene den Forpligtelse at hævne hverandre og bøde for
hverandre, som forhen Medlemmer af samme Slægt havde. »Alle
skulle bære det,« siger en gammel Gildestatut, »naar En forsér
sig, og Alle lide det Samme«. Det skyldes den fremskridende
Frigørelse af Personlighederne, at efterhaanden Forestillingen om
Skyldens Begrænsning til det enkelte Individ udvikler sig[1].
Ligesaa lidt som man oprindeligt skelnede mellem det handlende
Individ og hele hans Slægt, ligesaa lidt skelnede man
mellem den ydre Handling og den Villie, som lagde sig for
Dagen i den. Man holdt sig til Handlingens Virkning.
Hævninstinktet giver sig ikke Tid til at sætte sig ind i den
Handlendes Tilstand; det mangler desuden ogsaa Evne dertil. Man
holder sig til det Faktum, at der er udgaaet en smertende
Virkning fra ham, at han er et Væsen, der volder Smerte; Andet
bryder man sig ikke om at vide om ham. — Man skelner ikke
mellem forsætlige og uforsætlige Forulempelser, mellem den
Skade, der voldes med velberaad Hu (dolus), og den, der
skyldes Ligegyldighed og Forsømmelighed (culpa). Det ufrivillige
og det villede Mord besmittede i lige høj Grad. Og man
straffer — endnu i Middelalderen og senere — Dyr ligesaa vel som
Mennesker![2].
At Hævnen avlede ny Hævn til Gengæld, saa at der
indlededes en endeløs Række af Aktioner og Reaktioner mellem
Slægterne, — at det hele Samfund led under denne Strid. —
at Raahed og Grusomhed næredes i Sindene, — kom ikke i
Betragtning, hvor det ubetinget bydende Instinkt raadede.
3. Naar den Erkendelse opstaar, at de stridende Individer
og Slægter høre til ét Samfund, som lider ved deres Strid, og
naar de tillige selv føle Ulemperne ved de endeløse Hævnkampe,
kan det før omtalte Mellemrum indtræde. Der bliver Mulighed
for Mægling, og en Overvejelse anstilles, før der skrides til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
