Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gengældelsesakten. De første Domstole vare Mæglingsdomstole. Var
den Skyldige udfunden, og kunde man ikke bringe Forlig
tilveje, blev han overladt til den Forulempedes Hævn, enten uden
videre eller paa visse Betingelser. Formaaede den Forulempede
ikke selv at hævne sig, hjalp Samfundet ham dermed. At
Statsmagtens Indgriben dog foreløbigt ikke betragtedes som en
Indgriben af en højeste Instans, ses af, at den, der ikke var
tilfreds med Dommen, i Frankrig (før Ludvig den Helliges
Retsreform) havde Ret til at udfordre Dommeren til Tvekamp: det
var en Appel fra Menneskenes Dom til »Guds Dom gennem
Sværdet« (jugement de Dieu par l’épée). — Det næste Skridt
er, at Samfundet selv tager hele Gengældelsen i sin Haand.
Det maa da raade over tilstrækkelig fysisk Magt baade til at
holde Hævninstinktet tilbage, og til at udføre Dommen. Denne
Magt falder naturligt sammen med den, der opbydes mod ydre
Fjender, saa at den retshaandhævende og den forsvarende
Myndighed komme til at hvile i samme Haand[1]. Det var vel ikke
blot Hensigtsmæssighedsgrunde, som bevirkede denne Overgang
af Gengældelsesretten fra Individer og Slægter til den højeste
Samfundsmagt. Magthavernes egen Interesse, deres Indflydelse
og deres Indtægt forøgedes ved, at de greb mæglende og
dømmende ind i de enkelte Individers og Slægters Mellemværender,
og ved at Bøderne, et af de vigtigste Gengældelsesmidler, gik
i deres Kasse. Men som saa ofte i Historien blev her det, der
hovedsageligt skyldtes egoistiske Motiver, Betingelse for et
væsentligt Fremskridt i etisk-social Henseende. Nu kunde en Strid
for Retten med Grunde og Vidnesbyrd afløse Striden med blanke
Vaaben. Den hele Sag blev nu betragtet fra et højere Stade.
Det kom til at gælde om noget Mere end blot Tilfredsstillelse
af individuelle Instinkter. Samfundet vil bevare sin Fred og sin
Sikkerhed, en af dets første Livsbetingelser, og for dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>