Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Stand til at holde sig indenfor de Grænser, Retsordenen
foreskriver. Han øves i Selvbeherskelse, og han vænnes til Arbejde.
Den optræder herved ikke som en helt fremmed Magt overfor
ham. Den maa intet Øjeblik glemme, at han selv er et Led af
Slægten og af Samfundet. Den behandler ham ikke som blot
Middel for sine Formaal, ofrer ham ikke for Samfundets Skyld.
Hvad det gælder om, er saavidt muligt at faa Samfundets og
Overtræderens Interesse til at falde sammen, saa at social
Sikkerhed og Orden hævdes igennem en Opdragelse, der bliver
til Gavn for selve den, der har krænket dem.
Naar Staten som Retsordenens Haandhæver staar overfor
et Individ, som har brudt Retsordenen, saa er det egentligt to
etiske Systemer, der staa overfor hinanden. Med Rette har
Grotius i sit berømte Værk fremstillet dette Forhold som et
Krigsforhold, en Krig mellem den Enkelte og Samfundet, i
Analogi med Krigene mellem Enkelte indbyrdes og mellem
Samfundene indbyrdes[1].
Princip staar mod Princip, og ingen
Forhandling er mulig, saalænge Individet fastholder de
Forudsætninger, der førte ham til Retsbruddet. Hvor et Sammenstød
mellem forskellige Principer og Systemer finder Sted, der er,
som vi have set (III, 13) praktisk-psykologisk Paavirkning det
eneste Middel, der kan føre til en Forstaaelse. Det gælder om
Forandring af det psykologiske Grundlag, en saadan Forandring,
som al Opdragelse tilsigter. Før Opdragelsen er fuldendt, kan
Individet naturligvis ikke anerkende Berettigelsen af den
Behandling, det underkastes. Men Statens Berettigelse beror paa,
at den vil gøre ham skikket til at leve i Samfundet.
Den Opdragelse, Individet underkastes, er først og fremmest
en politisk eller juridisk Opdragelse til Legalitet. Individet
lærer, at det staar sig bedst ved at rette sig efter Loven i
sin Handlen, hvilke Tanker det saa ellers gør sig. Det er
Selvopholdelsesdriften, som der først og fremmest appelleres til. Ved
de elementære Fordringer, Retsordenen stiller, kommer det jo,
naar galt skal være, kun an paa den ydre Præstation. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
