Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og man drager Omsorg for, at hans Sag kan blive stillet i det
gunstigst mulige Lys.
Det oprindelige Udgangspunkt i Hævntrangen er hermed
definitivt forladt. For Hævntrangen og for Gengældelseslæren
er den Lidelse, der tilføjes Forulemperen, Formaalet. Straffen
villes for dens egen Skyld, og Eftertanken omfatter ikke, hvad
der ligger udover det Øjeblik, da Gengældelsen har ramt sit
Offer. Ved Hæmning af den umiddelbare Hævn- og
Gengældelsestrang kan virkelig Retfærdighed, der er Andet og Mere
end blot »Lige for Lige«, komme til at raade. Hovedvægten
lægges nu ikke paa det Instinkt, der kræver Tilfredsstillelse,
men paa, hvorledes Samfundets Tarv kræver, at Forulemperen
(som selv vedbliver at høre til Samfundet) skal behandles. Hvad
det primitive Instinkt aldeles saa bort fra, bliver nu det ledende
Synspunkt. Det vil vise sig, at det ogsaa kun derved er muligt
at give en etisk Begrundelse af Statens Straffemyndighed.
4. Naar det Spørgsmaal opkastes, hvorpaa Statens
Straffemyndighed grunder sig, vil det i det Foregaaende udviklede
Forhold mellem Samfundet og Staten paa den ene Side og
Individet paa den anden Side yære vejledende for vor Afgørelse.
(Smlgn. III, VIII og XXXVIII).
Det er Statens Opgave at hævde Retsordenen som en af
Grundbetingelserne for det menneskelige Samfunds Udvikling.
Uden Sikkerhed og Fred kan hverken det enkelte Individ,
Familien eller de frie Kultursamfund trives. Staten anvender
derfor sin tvingende Magt, naar et Individ vægrer sig ved at
opfylde de Pligter, som ifølge den gældende Retsorden paahvile
det. Og hvor Individet paa et eller andet Punkt bryder
Retsordenen, træder Statsmagten til forat opretholde denne. Dette
kan ikke ske blot ved at stanse og tilbagevise Angrebet. I
Bruddet paa Retsordenen kundgør der sig en Villie, som, hvis det
tillodes den at gaa konsekvent frem, som den har begyndt i den
udøvede Gerning, vilde sprænge Statssamfundet. Derfor
underkaster Staten Overtræderen en saadan Behandling, at Forholdet
mellem hans Villie og Retsordenen kan blive et harmonisk og
ikke, som i den udøvede Handling, et disharmonisk Forhold.
Den paatvinger ham en Opdragelse, ved hvilken han kan blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
