- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
555

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der raadede i Samfundet, og ved de Forhold, Samfundet havde
lagt til Rette for det. I Retsbruddet kunne vi ofte se en
simpel Virkning af Misligheder og Brøst i Samfundet. Ved at
dømme Overtræderen dømmer Samfundet forsaavidt sig selv.
Naar Samfundet saaledes i Retsbruddet for en større eller
mindre Del maa se sit eget Værk, sin egen Skyld, forvandler
Berettigelsen til at opdrage Overtræderen sig til en Forpligtelse.
og Nødvendigheden af den individualiserende Behandlingsmaade
bliver saa meget mere indlysende. Kun en Opfattelse, der
betragter Individet som absolut Udgangspunkt for alle sine
Handlinger, vilde kunne hævde, at det ved at overtræde Retsordenen
aldeles skiller sig fra Samfundet, saa at dette ikke længere
har nogen Forpligtelse overfor det. Det er dog ikke blot
indeterministiske Anskuelser, der kunne komme til dette Resultat.
Den saakaldte italienske Skole i Kriminologien (Lombroso og
hans Skole), der forklarer Vaneforbryderne som atavistiske
Fornyelser af en Mennesketype, de civiliserede Samfund væsentligt
ere komne ud over, mener ligeledes at kunne hævde, at
Samfundet ikke har nogen Medskyld eller Forpligtelse overfor
Forbryderne[1].
Det er dog klart, at det allerede er et Tegn paa
Ufuldkommenhed i Samfundet, at arvelige Dispositioner stadigt
holde sig og kun vente paa god Lejlighed til at gaa over i
Virkelighed. Det viser, at Samfundsaanden ikke virkeligt
formaar at gennemtrænge de enkelte Individers Natur, og at
Opdragelse og sociale Forhold ikke ere, som de bør være[2].

Jo mere man faar Øjet op for Samfundsforholdenes Indflydelse
paa Individernes Karakter og Handlemaade, desmindre
vil man vente store Virkninger af Straffesystemet alene. Dette
maa ses som et Led i hele den store Opdragelsesproces, Slægten
underkastes gennem Samfundets Institutioner. Som i den
sædvanlige Barneopdragelse vil ogsaa i den sociale Opdragelse
en indirekte og forebyggende Indflydelse mere og mere træde
i Stedet for den direkte Indgriben, ved hvilken man i Straffen
søger at raade Bod paa den Skade, der er sket. Allerede


[1] Kfr. Garofalo: La criminologie.
p. 55 ff., 117 ff.
[2] Se
min Kritik af den italienske Skoles Lære i Etiske Undersøgelser.
p. 73—81.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free