Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thomas More rettede i sin Utopia den Anklage mod
Samfundet, at det først frembragte Tyve og siden straffede dem.
Som i Medicinen vil ogsaa i Retslæren sikkert Hygiejne og
Profylaktik træde i Stedet for den Kureren, der først kan
anvendes, naar Ulykken er sket, og da ofte anvendes forgæves. —
Den pædagogiske Straffeteori giver den mest ideale Begrundelse
af Statens Straffemyndighed. Men den er ikke tilstrækkelig.
Naar den ene og alene lægger Vægt paa, at det enkelte
Individ voxer ud af Samfundet og stedse vedbliver at være Led
af dette, overser den, at den, der overtræder Samfundets Lov,
optræder som Samfundets Fjende og afgiver et Forbillede, som
let kan finde Efterfølgelse. Forbrydelsen etablerer en
Krigstilstand mellem Individ og Samfund og stiller derved en anden
Opgave for Samfundet end den blot opdragende, nemlig den at
hævde Retsordenen og hindre, at det enkelte Brud bliver et
Præcedens. Derfor maa ogsaa Modsætningsforholdet mellem
Samfundet og det enkelte Individ betones. Denne Betragtning
lægges til Grund i Afskrækkelses- og Straffetruselsteorierne. Her
ses Straffens Formaal i at virke afskrækkende, idet der statueres
et Exempel, ligesom naar en Glente nagles til Ladeporten, eller
man opfatter Sagen saaledes, at Statsmagten i sine Straffelove
udtaler Trusler mod dem, der udøve visse Handlinger, og at
Straffen, som udgaar over den enkelte Forbryder, staar som
Vidnesbyrd om, at Truslerne ere alvorligt mente. Retten til at
afskrække og true udledes af Statens Ret til at være, af dens
Betydning for menneskelig Velfærd.
Afskrækkelsesteorien, der især hyldes af Jurister og Statsmænd
(blandt Filosoferne af Schopenhauer)[1],
staar i et interessant
Forhold til Gengældelsesteorien og Opdragelsesteorien.
Den betragter ikke Straffen som Formaal, men som Middel.
Derved skiller den sig fra Gengældelseslæren og faar ligesom den
pædagogiske Teori en teleologisk Karakter. Men medens den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
