Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa videnskabelig Maade. Men den afgørende Maalestok for
Straffevæsenets Fuldkommenhed eller Ufuldkommenhed vil dog
være at hente fra den Grad, i hvilken det er lykkedes at forbinde
Opdragelse og Afskrækkelse. Denne Maalestok er kun en
speciel Anvendelse af den frie Personligheds Princip (VIII, 6),
og Straffeteorien hænger saaledes sammen med Etikens Grundtanker.
En filosofisk Straffeteori kan ikke give Andet og Mere
end en saadan med de etiske Grundtanker stemmende Maalestok
til Brug ved Vurderingen af det faktisk bestaaende Straffevæsen.
Erfaringen viser ogsaa, at det mere og mere bliver
Principet om den nøje Forbindelse af Opdragelse og Afskrækkelse,
der bestemmer Dommen over Straffevæsenet, som det
fremtræder paa givet Sted og til given Tid. Snart faar Opdragelsen,
snart Afskrækkelsen Overhaand som ledende Synspunkt[1].
I Modsætning til de tidligere herskende Gengældelses- og
Afskrækkelsesteorier gjorde det 18. Aarhundredes Filantroper den
pædagogiske Teori gældende. Man fordrede en human Behandling
af dem, der skulde straffes, og stillede deres Forbedring
som Straffens Formaal. Selvom denne filantropiske Bevægelse
ofte havde en sentimental Karakter og ofte førte til Slaphed og
ubetimelig Lemfældighed i Straffevæsenet, er det utvivlsomt, at
den gjorde en god Gerning ved at hævde det straffede Individs
Ret. Den apellerede til et højere Retfærdighedsbegreb end
de tidligere Synsmaader kendte, et Retfærdighedsbegreb, som
det ganske vist ikke lykkedes at fremstille i klare og bestemte
Former. I den nyeste Tid er der en Tendens til at fremdrage
Afskrækkelsessynspunktet igen; men da den filantropiske
Bevægelse havde ført til at sætte Frihedsstraffe i Stedet for de
tidligere saa hyppige legemlige Straffe, og da Frihedsstraffene, især
de kortvarige, have vist sig ikke at virke tilstrækkeligt afskrækkende,
staar man her overfor store praktiske og teoretiske
Vanskeligheder. Tillige have de kriminalantropologiske
Undersøgelser begyndt at yde et Indblik i Forbrydernes Natur og
have særligt godtgjort, at der findes store Forskelligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
