Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXIX. Statens straffende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pædagogiske Teori betragter selve det Individ, der straffes, som
Formaal, betragter Afskrækkelsesteorien det som Middel, idet
det straffes forat indgyde Andre Skræk eller forat vise, at
Straffetruslerne virkeligt udføres. Formaalet for Straffen ligger for
den i Virkningen paa det øvrige Samfund, især i den Sikkerhed,
der opnaas. Den lægger ikke saa stor Vægt paa, hvorledes
Straffen virker paa dem, der straffes, men paa, hvorledes
den virker paa dem, der ikke straffes. Det kommer an paa,
at Haabet om at undgaa Straf slaas ned. Og det gælder især
om at hindre det første, farlige Skridt paa Forbrydelsens Bane.
Denne Teori ligner Gengældelsesteorien deri, at den ikke
forudsætter nogen Interesse for, hvorledes det gaar Individet under
og efter Straffens Fuldbyrdelse. Konsekvent vil den heller ikke
lægge nogen Vægt paa den Grad af Bevidsthed, med hvilken
Lovovertrædelsen er sket; det afgørende Synspunkt bliver
Handlingens Farlighed, der gør det nødvendigt gennem Afskrækkelsen
at sætte en Bom for alle Forsøg i lignende Retning. Hvad
dens erfaringsmæssige Virkninger angaar, har den det fælles
med Opdragelsesteorien, at den ikke fuldstændigt bekræftes ved
Erfaring. Skønt det er lettere at fremkalde Skræk end at
bevirke en virkelig Karakterforandring, saa viser Erfaringen dog,
at Forbrydelser meget ofte begaas af Individer, der flere Gange
ere straffede, og det kriminologiske Problem ligger netop i de
Tilbagefaldendes (Recidivisternes) store Antal. End ikke den
Straf, som især maatte formodes at virke afskrækkende paa
Andre, Dødsstraffen, har erfaringsmæssigt denne Virkning.
Men baade Opdragelses- og Afskrækkelsesteorien angive
Formaal, der nødvendigvis maa tilstræbes overfor Lovovertræderne.
I en fuldstændig Straffeteori maa begge være forenede.
Straffen vil da paa én Gang virke karakterændrende paa den,
der straffes, og staa som et Exempel paa, at Retsordenen ikke
kan krænkes. Det Individ, der straffes, vil da staa paa én Gang
som Formaal og som Middel. Til at gennemføre en saadan
Opfattelse udfordres ganske vist en Kunst og en Menneskekundskab,
som endnu ikke staa til Raadighed. Man er først i de
senere Aar begyndt at studere Fangerne og Fængselsvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
