Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa den materielle og den ideelle Kulturs Omraade. Under den
frodige Fremblomstren af Handel, Industri og Agerbrug
udfoldede sig en Intelligens og en Handledygtighed, der ikke kunde
holdes indenfor saa snevre Grænser, som de gamle Statsformer
fastsatte. Gennem den frie Udvikling af det religiøse Liv —
især hos Dissenters — steg Selvfølelsen og Frihedsfølelsen i en
Grad, der gjorde det umuligt at udelukke Folket fra Indflydelse
paa Afgørelsen af Sager, der angik dets eget Ve og Vel. De
engelske Sekter have faaet verdenshistorisk Betydning ved deres
Indflydelse paa det engelsk-amerikanske Statsliv. Den nyere
Videnskab hidførte ikke blot ved sine Resultater et helt nyt Blik
paa Naturen og Historien, men fremkaldte især ved sin Metode
og ved den Lyst til Forsken og Kritik, den vakte, en fri og
dristig Betragtningsmaade, som ogsaa maatte strække sig til det
politiske Omraade. Man kunde ikke længere finde sig i at blive
kontrolleret uden at kontrollere. Den politiske Frihed er et
Udtryk for, at det menneskelige Liv maa ledes af de samme Love
paa alle Omraader; den, der fra Roden af vil skaffe Trangen til
politisk Frihed ud af Verden, maa stanse alt selvstændigt
Arbejde paa den materielle og ideelle Kulturs Omraade.
Dette er ikke saaledes at forstaa, som om Folket først kan
opdrages til politisk Frihed og derefter blive delagtig i denne.
Saalænge det ikke har Friheden, kan det ikke heller erhverve
de Evner og Følelser, som den aktive Deltagelse i Statslivet for
udsætter. Atter her gælder det aristoteliske Princip, ti kun ved
at have politisk Frihed kan et Folk blive politisk frit. Friheden
er ogsaa her baade Middel og Maal. (Smlgn. XXIII, 2).
Tvangsregimente og Formynderskab kunne ikke opdrage til Frihed.
Kun gennem Øvelse og Vane udvikles Evnerne, og Øvelse i at
bruge Friheden kan man ikke faa, naar man ikke har Friheden.
— Denne Betragtning ophæver ganske vist ikke al Vanskelighed;
den flytter denne længere tilbage, idet det nu maa gælde
om, naar et Folk er kommet saa vidt i Udvikling, at politisk
Frihed kan blive et Middel for dets videre Udvikling. Men der
er vundet ikke Lidet ved denne ændrede Problemstilling, da det
lettere kan afgøres, naar et Middel er anvendeligt, end naar en
fuldkommen Færdighed er til Stede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
