575 (Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det er heller ikke saaledes at forstaa, som om den politiske
Frihed blot var en Ret, Folket erhvervede sig ved sin Dygtighed
paa andre Omraader. Dens Besiddelse og Udøvelse kan
blive en Pligt ikke mindre end en Ret. Staten bliver først
virkeligt til, naar saa Mange som muligt aktivt deltage i
Statslivet. Staten har jo ingen Bestaaen udenfor eller over de enkelte
Individer, men bestaar i dem, i deres Sind og i deres Villie.
Jo flere medvirkende Villier, des fastere Grundlag for
Statsbygningen. Den fri og levende Tilslutning af de enkelte Individer
er Statens sande Styrke. Den politiske Frihed knytter de enkelte
Individer til Staten gennem deres Selvvirksomhed i Statsøjemed,
og det er Individernes Pligt at vise sig som aktive Medlemmer
af Staten. Store Statsmænd have derfor betragtet den almindelige
Valgret som en nødvendig Betingelse for, at Staten kunde
opbygges paa saa dyb og fast en Grund som muligt[1]. Den politiske
Friheds Udvidelse er ingen Opløsning af Staten, men
netop selve Statslivets Fuldkommengørelse.

Den politiske Frihed er et af de vigtigste Opdragelsesmidler
for et Folk[2].
Den opfordrer den Enkelte til at skaffe sig
al den Oplysning og Kundskab, han formaar, forat kunne
udføre sit Hverv som aktivt Medlem af Statssamfundet. Men især

[1] Alexander
Hamilton: The Federalist. (1787). Boston 1882. p. LIX.
Smlgn. mine Mindre Arbejder. p. 128. — Bismarck: Smlgn. Fürst
Bismarck als Redner. Vollständige Sammlung der parlamentarischen
Reden Bismarcks. III. p. 194 ff. For Bismarck havde den almindelige
Valgret politisk Betydning i flere Henseender: dels som national tysk
Tradition fra 1849, dels som Modvægt mod de dynastiske Interesser
i Enkeltstaterne, dels som Modsætning til det paa Klassevalg og
indirekte Valg grundede preussiske Deputeretkammer, dels endeligt
som Skræmmemiddel overfor Udlandets reaktionære Regeringer. Smlgn.
Sybel: Die Begründung des deutschen Reichs. II. p. 451. 540. V.
p. 379.
[2] Smlgn. James Bryce:
The American Commonwealth. London 1888.
II, p. 316; »Almindelig Stemmeret, saaledes som den existerer i de
forenede Stater, er ikke blot et stort Sikkerhedsmiddel i Nutiden,
men er maaske den vældigste opdragende Kraft, Menneskemasserne
nogensinde have været underkastede«. — Se ogsaa H. F. Feilberg:
Dansk Bondeliv. København 1889. p. 130. 137.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/hhetik/0597.html

		Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold / 575 (1905) Author: Harald Høffding Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|