Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lærer han at kaste Blikket ud over den snevre Horisont, hans
Livsgerning indskrænker ham til, og han føler sit Menneskeværd
som den, der har sin Skærv til Folkets Liv at yde. — Foruden
at være en naturlig Frugt af Virksomheden paa Kulturens
Omraade, er den politiske Frihed altsaa ogsaa et Middel til at
befæste Staten ved at knytte Individerne nærmere til den og en
Spore til energisk Udvikling af Personligheden og dens Evner.
Selvom man ikke er nogen Tilhænger af Formynderregimente
eller Bureaukrati, kan man godt indrømme, at den politiske
Frihed har sine store Skyggesider. Den kan misbruges,
hvad jo netop det Bedste altid er udsat for. Men her drejer det
sig ikke om en historisk Skildring af den; det gælder derimod
om at vise dens Nødvendighed og den Værdi, der fra et etisk
Synspunkt maa tillægges den. Vi maa underkaste os Frihedens
Farer og Ulemper forat blive delagtige i de uundværlige Goder,
den er Betingelsen for.
4. Den politiske Frihed have vi foreløbigt defineret som Ret
til aktiv Deltagelse i Statslivet. Men hvad forstaar man nærmere
herved? Vi kunne jo ikke alle umiddelbart regere. Sligt kunde
tilnærmelsesvis lade sig gøre i Oldtidens smaa Stater, hvor Stat
og By faldt sammen; men det gik ogsaa kun dér, saalænge de
faldt sammen. For større Riger med mange Byer og Kommuner
passer det ikke. I nyere Tid sker derfor de enkelte
Individers Deltagelse i Statslivet gennem Valg af Repræsentanter.
Valget er den Villiesakt, ved hvilken Enhver — foruden gennem
den Deltagelse i den offentlige Debat, som heller ikke
Formynderregimentet udelukker — kan gribe ind i Statslivets Gang.
Hvor Intet kan blive Lov, — hvor ingen Skat kan tages, —
og hvor ingen afgørende Bestemmelse angaaende Statens indre
og ydre Skæbne kan fattes uden Indvilligelse af Folkets valgte
Repræsentanter, dér bestaar en fri Forfatning, hvad enten den
er nedskreven paa Papir eller ikke; og dér kan herske et
Tillidsforhold mellem Regering og Folk af en dybere og fastere
Art end det, der kan være til Stede under en Formynderregering,
hvor Folket passivt følger, fordi det maaske vel faar
Lov at ytre sin Mening, men ikke at have nogen Villie.
»Men«, kunde man spørge, »er det dog ikke det Vigtigste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
