Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vælgere fordre det. I Tidsrummet fra 1874 til 1893 anvend
tes Referendum ved 19 Love (af 196). Af disse 19 Love
godkendte Folket kun 6, men forkastede 13. I Kanton Zürich,
hvor enhver Lov skal underkastes Folkeafstemning, godkendtes
i Tidsrummet fra 1869 til 1893 kun 97 Love af 128 Love,
som Kantonalraadet havde antaget. Gennemgaaende forkastes i
de Kantoner, hvor tvungent Referendum bestaar, en Fjerdedel
eller Mere af de af den lovgivende Magt vedtagne Love[1].
En anden, helt modsat Fare er den, at der under en paa
politisk Frihed grundet Forfatning skal blive overvejet,
forhandlet og talt for meget og for længe, saa at der ikke villes og
handles med den Energi, som er nødvendig for Statens Bestaaen
og Fremgang. Mellemrummet, der har vist sig at være saa
nødvendigt, breder sig altsaa her for meget[2].
Denne Fare vil dog,
ligesom den foregaaende, forminskes, jo mere der raader et
Tillidsforhold mellem Folket og dets Regering. Kun saalænge
Mistanke og Frygt for Overgreb fra Magthavernes Side gør sig
gældende, vil man søge at indskrænke den udøvende Magt saa
meget som muligt. Hvor derimod et Tillidsforhold udvikler sig,
vil der ogsaa være Redebonhed til at stille saa megen Magt til
Regeringens Raadighed, som er nødvendig til at løse de
foreliggende Opgaver. Uden et saadant Tillidsforhold kan ingen fri
Stat være en stærk Stat, og kan egentligt slet ingen Stat være
en stærk Stat. — Men det er, som allerede tidligere (XXXVIII,
7 Slutning) bemærket, netop her det viser sig, at enhver Stat
er en Nødstat. Det rette Forhold mellem Magt og Frihed vil
først gennem mange Svingninger og Kampe, — Kampe, i hvilke
der kan være Skyld paa begge Sider, — tilnærmelsesvis kunne
bringes til Veje.
6. Det er, hvor politisk Frihed raader, Majoriteten af
Vælgerne i Landet, der kommer til at bestemme Sagernes Afgørelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
