Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XL. Statens Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette kan ikke være anderledes. Naar der skal træffes en
Afgørelse, er det rimeligere, at Minoriteten retter sig efter
Majoriteten, end omvendt. Majoritetens Villie er den største
bevægende Kraft, og kun den egner sig til at repræsentere hele
Samfundets Villie, naar absolut Enstemmighed ikke er tilstede. Den
Fordring, der rettes til Minoriteten om at bøje sig for
Majoritetens Villie, har til sin Forudsætning, at ogsaa Minoriteten vil,
at Samfundet fremdeles skal bestaa; af denne forudsatte Villie
følger med Nødvendighed Anerkendelsen af den stærkeste Villie
i Samfundet som den afgørende[1]. Det Eneste, Minoriteten med
Billighed kan fordre, er at faa Lejlighed til frit at udtale sine
Anskuelser og fremføre sine Grunde. Minoriteten maa have Lov
at forsøge paa at overbevise Majoriteten og derved selv at blive
Majoritet. Derfor er det af stor Betydning, at Minoriteterne blive
repræsenterede, og Tanken om Forholdstalvalgmaaden, som viser
den mest praktiske Vej hertil, vil gribe mægtigt ind i den
fremtidige politiske Udvikling. En virkelig Repræsentation af Folket
vil kun derved bringes i Stand.
Alt Stort og Godt er først udgaaet fra Enkeltmænd og har
fundet sin første Pleje i mindre Kredse. (Se XXXVIII, 5). Men
deri ligger ingen Indvending mod Majoritetens Berettigelse til
at bestemme den endelige Afgørelse. Ingen Enkeltmand og
ingen Minoritet kan fordre umiddelbart og øjeblikkeligt
Herredømme for sine Ideer. De kunne det saa meget mindre, som
jo ikke engang Majoriteten har Ret til øjeblikkeligt at sætte sin
Villie igennem. Et Minoritetsherredømme vilde være et værre
Tyranni end et Majoritetsherredømme. Ti det er jo tilfældigt,
hvem Minoriteten kommer til at bestaa af, saa man har ikke
Lov at antage, at det altid skulde være de Bedste og Klogeste.
Og Minoriteten kan ligesaavel være radikal som konservativ.
Men det vil i alle Tilfælde være flere, der maa bøje deres Villie
og deres Fornuft, naar Minoriteten regerer. — Naturligvis kan
Minoriteten have Retten paa sin Side. Den Art tragisk Konflikt
kan ligesaa lidt undgaas her, som den f. Ex. kan undgaas i
Forholdet mellem Ret og Moral (XXXVII, 3). Minoritetens Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
