Indledning. Fi Ideer kunne, som Filosofiens Historie viser, have en dobbelt Betydning. De kunne være Forsøg paa Opstilling, Behandling eller Løsning af visse Problemer, og de kunne staa som Symptomer paa visse Tendenser i det menneskelige Aandsliv. Der vil være en stadig Vexelvirkning mellem disse to Sider ved Filosofien, idet det kan staa som Symptom paa en ejendommelig aandelig Bevægelse, at et Problem opstilles og behandles paa en bestemt Maade, og idet paa den anden Side Problemernes Brod kan udløse aandelige Bevægelser, der ellers ikke vilde blive til. Der ytrer sig i denne Vexelvirkning en indre Sammenhæng mellem personligt Liv og videnskabelig Forsken, som mere eller mindre gør sig gældende paa alle videnskabelige Omraader, men som efter Sagens Natur ganske særligt vil træde frem, naar vi nærme os Videnskabernes Grænseomraader. Den træder mere frem i Aandsvidenskaben end i Naturvidenskaben, og den træder allermest frem i Filosofien, hvis Problemer væsentligt ere Grænseproblemer. Det er ganske vist en ikke sjelden Antagelse, at der er en Modstrid mellem Personlighed og videnskabelig Forsken, saa at man helst bør afføre sig sin Personlighed, naar man vil tænke videnskabeligt, og at paa den anden Side videnskabelige Metoder og Resultater ikke betyde Noget for det personlige Liv i dettes frie Udvikling. Jeg har selv i min Ungdom hyldet en saadan Antagelse under den overvældende Indflydelse af S8. Kierkegaards 1