Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Ideer. Naar jeg mere og mere er kommen bort fra denne
Antagelse, tør jeg sige, at det er, fordi jeg har lært baade
Videnskaben og det personlige Liv bedre at kende.
Trangen til videnskabelig Forsken er en specie] Form for
Trangen til Overensstemmelse med sig selv under alle
mangfoldige og skiftende Erfaringer. Den ytrer sig baade i den
formale Videnskab og i den reale, — baade som Trang til at
forme Tankerækker, i hvilke det ene Led med indre
Nødvendighed udvikler sig af det andet, og som Trang til at forbinde
foreliggende Erfaringer saaledes, at der opnaas saa omfattende og
saa fast en Kontinuitet som muligt. Personlighed bestaar først
og fremmest i en indre Enhed og Sammenhæng mellem alle
Forestillinger, Følelser og Bestræbelser. Det er da intet Offer,
Personligheden bringer, naar den sætter Livet ind paa at forske.
Den frembringer i Videnskaben — som i Kunsten — et objektivt
Genbillede af sig selv. Kun derved forstaas den inderlige
Karakter, Erkendelsesglæden kan antage, den amor intellectualis,
som Forskeren føler ved at arbejde sig frem til et Synspunkt,
hvorfra det Enkelte kan ses som Led i en stor Sammenhæng.
Den hellige Ild, som stedse paany sætter Tanken i Bevægelse,
trods Alt hvad der kan dæmpe og hæmme, forstaas kun, naar
man har dette for Øje. Og Personligheden paa sin Side trænger
til at lutres ved at bøje sig for Tankens objektive Sammenhæng,
den faste Tingenes Orden, indenfor hvilken ethvert enkelt Væsen
har sin bestemte Plads. Friheden vindes gennem Sandheden.
Det hører til Personlighedens Adel, at den ved egen Kraft
kan finde de store Love, som betinge dens Bestaaen,
bestemme de Ønsker, der opstaa hos den, og bestemme
Betingelserne for, at disse Ønsker kunne virkeliggøres. Der gives
en Videnskab om selve det personlige Liv, saavel som om alt
Andet; denne Videnskab er maaske ufuldkomnere end anden
Videnskab, men den forudsættes ved énhver alvorlig Drøftelse
af det personlige Livs Former og Krav. Sely CHARLES RENOUVIER,
den nulevende Filosof, der lægger størst Vægt paa
Modsætningen mellem Tankenødvendighed og Personlighed, kræver dog
„et rationelt Personlighedsbegreb“!) og kan altsaa ikke afvise
enhver Analogi mellem dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon May 25 17:09:40 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhfilprobl/0016.html