Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
som Idealet, henimod hvilket der styres, det stadige Problem,
hvis Belysning alle specielle Metoder tjene."
Det Irrationelle er her som overalt ikke blot Skranke, men
ogsaa Opgave, en Opgave, der stedse stilles paany. Den
deskriptive Psykologi, som særligt fører til at lægge Vægt paa den
Helhedssammenhæng, i og med hvilken de sjælelige Fænomener
fremtræde, vil her — især hvad de højere eller mere udviklede
Bevidsthedsfænomener angaar — stedse bevare sin
Selvstændighed og Betydning i Forhold til den experimentale Psykologi;
denne faar tilsidst stedse sine Opgaver fra hin. Og den
deskriptive Psykologi tjener tillige som Korrektiv overfor den
experimentale Psykologi, der ifølge sin Metode let kommer til at isolere
enkelte Elementer for meget, til at overse det rent Uvilkaarlige
i Bevidsthedslivet og til at lægge for stor Vægt paa Tilstandenes
ydre Symptomer.®) Paa den anden Side vil den deskriptive
Psykologi kunne drage Fordel af den experimentale Psykologi,
idet det, denne formaar at paavise om de mere elementære
psykologiske Processer, ad Analogiens Vej kan kaste Lys over
de højere Processers Natur og give Beskrivelsen større Fylde og
Nøjagtighed.
Den beskrivende Psykologi nærmer sig til Kunsten og bliver
tilsidst en Kunst; den experimentale Psykologi nærmer sig til
Naturvidenskaben. Men der er alligevel ingen principiel
Forskel mellem dem. Der er ikke, som i den nyeste Tid især MÜN-
STERBERG ") har villet hævde, et Svælg imellem dem. Hin skal
være „Værdividenskab“, denne Naturvidenskab; hin skal operere
med „Frihedsbegrebet“, denne med Aarsagsbegrebet. Ved Frihed
forstaar Münsterberg Evne til at handle efter Formaal. Men
skulde da den psykiske Proces, hvorved et Menneske kommer
til at stille sig et Formaal og arbejde paa at opnaa det, ikke
være Genstand for videnskabelig Psykologi? Og kan den
forstaas uden ved at undersøges i Sammenhæng med de simplere
Processer, der foregaa, naar Lyst og Smerte, Glæde og Sorg
opstaa, eller naar Forestillinger forbindes og skilles? Her er en
Mængde Erfaringer at gøre og at samle; det gælder at forfølge
en Udvikling Skridt for Skridt, at konstatere de forskellige
Bevidsthedsgrader og de forskelligartede Impulser og Motiver, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon May 25 17:09:40 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhfilprobl/0025.html