12 medvirke. Der vil fremdeles være at skelne mellem de forskellige individuelle Typer, der kunne fremtræde med Hensyn til Villieslivets Art og Retning, og en sammenlignende Individualpsykologi vil kunne være et nødvendigt Hjælpemiddel til at forstaa Udviklingen indenfor den Enkeltes Bevidsthed. Det er da en aldeles unaturlig Grænse, der sættes, naar man fastslaar en principiel Modsætning mellem „personlige“ og „psykofysiske“ Kategorier — og da især, naar denne Modsætning lægges til Grund for en Modsætning mellem „Livets Sandhed“ og „Videnskabens Sandhed“.1) Det er jo dog Videnskabens Opgave at forstaa Livet, selv om den fuldkomne Forstaaelse stedse er et Ideal, og det er Livet, der yder Videnskaben det Erfaringsmateriale, hvorpaa den bygger. Her er et stadigt Vexelvirkningsforhold, men ingen absolut Modsætning. Og der er mange Mellemled og Mellemformer mellem Videnskabens Sondren af Tilværelsens enkelte Elementer og Livets store Sammenspil af alle Elementer, som tilsidst kun Kunsten kan fremstille i dets hele Fylde. 2. Imidlertid bliver der stedse store Vanskeligheder tilbage for den videnskabelige Behandling af Bevidsthedsfænomenerne. Til en virkelig Forstaaelse hører, at der paavises en Kontinuitet i de Processer, man undersøger. Det vilde være Psykologiens Tdeal ikke blot, om vi kunde vinde en saa fuldkommen Beskrivelse af Bevidsthedstilstandene, at hver enkelt af disse kom til at staa som ejendommeligt Led i den hele psykiske Proces, men ogsaa om vi kunde reducere Forskellighederne mellem de skiftende Tilstande til saa simple Former, at de følgende optraadte som Fortsættelser eller som Omsætninger af de foregaaende. Men Udsigten til at naa dette Ideal spærres ved den Diskontinuitet, Erfaringen synes at godtgøre. Der er jo ubevidste Mellemrum mellem vore bevidste Tilstande — i Afmagt, i den drømmeløse Søvn (forsaavidt der gives en saadan), og der er kvalitative Forskelligheder mellem de forskellige Bevidsthedstilstande og Bevidsthedselementer, saa at hver enkelt Tilstand og hver enkelt Element synes at blive til af Intet, naar vi holde os til den strengt psykologiske Betragtning. Imellem de forskellige individuelle Bevidstheder er der i hvert Tilfælde en stor