27 tivitetselementet, det egentlige Villieselement, og de intellektuelle og emotionelle Elementer. Vi møde atter her den ovenfor (1) omtalte Antinomi, der gør sig gældende i alt Bevidsthedsliv, ja i alt Liv. Men hvad der her er Hovedsagen, er, at vi allerede rent psykologisk kunne danne et Energibegreb, idet der øves et psykisk Arbejde overalt, hvor et psykisk Fænomen optræder, da dette stedse — saavidt vi kunne spore — forudsætter en Syntese. Det psykiske Arbejde, Syntesen bestaar i, er des større, jo mere de enkelte Elementer ere kvalitativt forskellige, og jo fjernere de ligge hverandre i Tiden. Det kunde nu være fristende umiddelbart at gøre denne psykiske Energi til Et med den Energi, der virker i Nervevævet. Men da ikke alle Nerveprocesser ere forbundne med Bevidsthedsfænomener, maa der skelnes mellem bevidst og ubevidst Nerveenergi, og Problemet stiller sig saaledes paany. Desuden vide vi intet Nærmere om denne saakaldte Nerveenergi eller om dens Forhold til andre Former for Energi, organiske og uorganiske. Ved — som OSTWALD) o. A. — at anse Gaaden løst ved selve Opstillingen af Begrebet „Nerveenergi“ indfører man blot en qualitas occulta og slaar sig til Ro ved den. Det naturvidenskabelige Begreb om Energi er, hvor man saa møder det, stedse abstraheret ud af Fænomener med geometriske Egenskaber. Naturvidenskaben kender kun Energi som Udtryk for Forholdet mellem Fænomener i Rummet. Gaaden vilde altsaa kun være løst, hvis vi kunde danne et Energibegreb, af hvilket det psykologiske og det naťurvidenskabelige Energibėgreb kunde afledes som særlige Former; men et saadant Begreb mangle vi Midler til at konstruere. I hvert Tilfælde vilde ethvert Forsøg i den Retning føre os ud over det psykologiske Problems Omraade.