36 en Begivenhed er indtraadt, at se sig om efter andre Begivenheder, i hvilke Betingelserne for deres Indtræden kunde findes. Der ytrer sig ogsaa her en Trang til at bringe Enhed og Sammenhæng i Bevidsthedens Indhold. Jo mere speciel og bestemt Tilfredsstillelsen af denne Trang skal være, des mere virker det økonomiske Princip i sine to Former, som Sparsommeligheden, der gaar den lige Vej til Maalet, og som Hensigtsmæssigheden, der følger Veje, som virkeligt føre til Forstaaelse. Exempler herpaa haves i Keplers og Newtons Fordring om veræ causæ, i Inertisætningen, i Energisætningen o. s. v. Hvad der rent empirisk staar som en Hypotese, bliver erkendelsesteoretisk set et Princip, en ledende Tanke, under hvis Førerskab Bevidstheden i Erfaringens Verden kan tilfredsstille sin Trang til Enhed og Kontinuitet. For det Andet maa Principer og fundamentale Hypoteser — selv om de tilsidst alle staa som Arbejdshypoteser i den intellektuelle Økonomis Tjeneste — ikke opfattes som aldeles tilfældige eller vilkaarlige i Forhold til den Tilværelse, som vi ved deres Hjælp ville forstaa. Selve Begrebet Arbejdshypotese peger i dobbelt Retning: dels — som allerede paavist — tilbage til den tænkende Bevidstheds Natur, da jo vor Bevidsthed ikke kan udføre en Funktion, den være nok saa økonomisk, som er aldeles fremmed for dens eget Væsen; dels over imod Tilværelsen, til hvilken de Fænomener, som skulle forstaas, høre. Et Arbejdsredskab maa baade passe til Haanden, der skal bruge det, og til Genstanden, der skal behandles. Tilværelsen maa da i sig selv frembyde Sider, der svare til vor Erkendelses uundgaaelige Forudsætninger, selv om disse nok saa meget betinges ved de indre og ydre Forhold, under hvilke Erkendelsen arbejder, — eller maaske netop derfor. Dette gælder for al gyldig Erkendelse fra de mest elementære Former til de højeste. Det gælder allerede om Sansekvaliteterne trods deres „Subjektivitet“, og det gælder om vor Tænknings højeste Enhedsprinciper. KANT siger om Tendensen til at forudsætte en Enhed bagved Naturfænomeners Forskelligheder*): „Man kunde maaske tro, at vi her havde et rent økonomisk Haandgreb af Fornuften, tjenende til at spare Møje.... Men en saadan egoistisk Hensigt skelnes