Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
en Begivenhed er indtraadt, at se sig om efter andre
Begivenheder, i hvilke Betingelserne for deres Indtræden kunde findes.
Der ytrer sig ogsaa her en Trang til at bringe Enhed og
Sammenhæng i Bevidsthedens Indhold. Jo mere speciel og bestemt
Tilfredsstillelsen af denne Trang skal være, des mere virker det
økonomiske Princip i sine to Former, som Sparsommeligheden,
der gaar den lige Vej til Maalet, og som Hensigtsmæssigheden,
der følger Veje, som virkeligt føre til Forstaaelse. Exempler
herpaa haves i Keplers og Newtons Fordring om veræ causæ, i
Inertisætningen, i Energisætningen o. s. v. Hvad der rent
empirisk staar som en Hypotese, bliver erkendelsesteoretisk set et
Princip, en ledende Tanke, under hvis Førerskab Bevidstheden
i Erfaringens Verden kan tilfredsstille sin Trang til Enhed og
Kontinuitet.
For det Andet maa Principer og fundamentale Hypoteser
— selv om de tilsidst alle staa som Arbejdshypoteser i den
intellektuelle Økonomis Tjeneste — ikke opfattes som aldeles
tilfældige eller vilkaarlige i Forhold til den Tilværelse, som vi
ved deres Hjælp ville forstaa. Selve Begrebet Arbejdshypotese
peger i dobbelt Retning: dels — som allerede paavist — tilbage
til den tænkende Bevidstheds Natur, da jo vor Bevidsthed ikke
kan udføre en Funktion, den være nok saa økonomisk, som er
aldeles fremmed for dens eget Væsen; dels over imod Tilværelsen,
til hvilken de Fænomener, som skulle forstaas, høre. Et
Arbejdsredskab maa baade passe til Haanden, der skal bruge det,
og til Genstanden, der skal behandles. Tilværelsen maa da i
sig selv frembyde Sider, der svare til vor Erkendelses
uundgaaelige Forudsætninger, selv om disse nok saa meget betinges
ved de indre og ydre Forhold, under hvilke Erkendelsen
arbejder, — eller maaske netop derfor. Dette gælder for al gyldig
Erkendelse fra de mest elementære Former til de højeste. Det
gælder allerede om Sansekvaliteterne trods deres „Subjektivitet“,
og det gælder om vor Tænknings højeste Enhedsprinciper.
KANT siger om Tendensen til at forudsætte en Enhed bagved
Naturfænomeners Forskelligheder*): „Man kunde maaske tro, at
vi her havde et rent økonomisk Haandgreb af Fornuften, tjenende
til at spare Møje.... Men en saadan egoistisk Hensigt skelnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon May 25 17:09:40 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhfilprobl/0050.html