38 mentale Forudsætninger for vor Erkendelse. Den kritiske Filosofi førte til det Resultat, som er en simpel Konsekvens af selve den analytiske Metode, den anvendte, at Grundsætningernes Sandhed kun kan betyde, at de gøre videnskabelig Erfaring mulig; de ere jo selv fundne ved Analyse som en saadan Erfarings nødvendige Forudsætninger. En Sammenligning mellem vore Tanker og en absolut Tingenes Verden er ikke mulig; vi kunne kun sammenligne Tanker og Erfaringer indbyrdes. Denne Konsekvens saa Kant selv ikke saa klart som nogle af hans Disciple (Maimon og Fries)?!»); Mesteren sely var endnu hildet i Dogmatisme, som det ses af hans Lære om „Ding an sich“ som absolut bestaaende udenfor ethvert Subjekt. Men naar han betegner Aarsagsloven som en „Erfaringsanalogi“ og dermed mener, at Begivenhederne i Tiden forholde sig analogt som Grund og Følge i vor Tænkning, saa nærmer han sig til at gøre den til en Arbejdshypotese. I den nyeste Tid er man — som vi snart skulle se — fra naturvidenskabelig Side mere tilbøjelig til at anerkende det dynamiske og symbolske Sandhedsbegreb, end man var, saalænge den mekaniske Naturopfattelse stod med en vis dogmatisk Karakter. — Dette nye Sandhedsbegreb, der er ved at trænge sig frem paa Videnskabens Omraade, frembyder et Slægtskab med den Maade, paa hvilken — som vi skulle se under det fjerde Hovedproblem — den religiøse Bevidsthed mere og mere stiller sig overfor Dogmerne; det er ogsaa paa det religiøse Omraade mere og mere Anvendeligheden og Arbejdsværdien, der spørges om. Det statiske Sandhedsbegreb*!®) trænges overalt til Side for det dynamiske. Selv om nu frugtbare Principer eller Arbejdshypoteser ere vundne, vil saa Tilværelsen udtømmende kunne gengives ved Hjælp af dem, eller vil der stedse vedblive at bestaa et #irrationelt Forhold mellem de Principer, vor Bevidsthed formaar at forme, og selve Tilværelsen, hvorfra vore Erfaringer stamme? — Det vil vise sig, at der især under tre forskellige Former stedse vil blive et Irrationelt tilbage: i Forholdet mellem Kvalitet og Kvantitet, i den Betydning, Tidsforholdet har for Aarsagsbegrebet, og i Forholdet mellem Subjekt og Objekt. Vi betragte disse tre Punkter hvert for sig.