39 3. Ved Forsøgene paa Reduktion af alle givne Forskelligheder til Identitet og Kontinuitet har især Bestræbelsen for at føre Artsforskelligheder tilbage til Gradsforskelligheder været af stor Betydning. I Videnskaben om den materielle Natur ytrer den sig som en Bestræbelse for at forklare al Forandring som Bevægelse i Rummet. Bevægelse fra et Sted til et andet er den simpleste Forandring; derfor vilde det være et stort Fremskridt i Klarhed, hvis den kunde vises at være den Forandring, som under forskellige Former foregaar overalt i Naturen, hvor den umiddelbare Erfaring viser os kvalitative Forandringer. Allerede ARISTOTELES lærte, at den rumlige Bevægelse laa til Grund for al anden Forandring, ogsaa for al Opstaaen og Forgaaen; men han ansaa det dog ikke for muligt — saaledes som Atomisterne havde villet — at føre Alt i den materielle Natur tilbage til den. Først med den moderne Naturvidenskabs Opstaaen kommer denne Tanke frem for Alvor. GALILEI staar som den store Grundlægger af, hvad man (i snevreste Betydning) plejer at kalde den mekaniske Naturopfattelse. Foruden den Simpelhed, som derved opnaas, — og Galilei var sikker paa, at Naturen følger de simpleste Veje, — opnaas ogsaa den Fordel, at man kan operere med bestemte Kvantiteter. Galilei sagde derfor: maal Alt, hvad der er maaleligt, og gør det maaleligt, som ikke er det! Ved denne Reduktion bliver dels Enighed mulig, medens Kvalitetsforskelle kun kunne skønnes, ikke maales, dels bliver nøjagtig Verifikation mulig). De Principer, hvorpaa den mekaniske Naturopfattelse hviler, betragtedes hos dens vigtigste Repræsentanter som absolute Sandheder, fundamentale Tilværelseslove; forsaavidt man endnu mente, at de behøvede en Begrundelse, hentede man denne umiddelbart fra Guds Væsen og Villie. Heri vare Kartesianere og Newtonianere enige. Og Materialisterne skilte sig kun fra dem ved at-anse den teologiske Begrundelse for overflødig og umulig. Gennem en Række af storartede Opdagelser og Forklaringer har denne Naturopfattelse vist sin Frugtbarhed. Spørgsmaalet er for os, om den fra et erkendelsesteoretisk Synspunkt kan siges at betegne en absolut Afslutning. Selv om vi nu tænke os, at Alt i den materielle Natur