1 klarest, hvor uudtømmelig Tilværelsen er i Forhold til vor Erkendelse. Det Berettigede i Kants Opstilling af Begrebet „Ding an sich“ laa i, at der behøves et Grænsebegreb til at udtrykke det irrationelle Forhold mellem, hvad han kaldte vor Erkendelses „Form“ og dens „Stof“. Hvis vi ville beholde Begrebet „Ting i sig“, kunne vi anvende det i Kants Aand og dog undgaa at falde i de Modsigelser, med hvilke det i hans Filosofi er behæftet, naar vi bruge det til at udtrykke det Faktum, at Forskellen mellem Subjekt og Objekt stedse træder i Kraft paany, hvor ofte vi end have fundet en objektiv Forklaring af Subjektets Ejendommeligheder (af S, ved 0,) og en subjektiv Forklaring af Objektets Ejendommeligheder (af O, ved S,). Det Irrationelle viser sig i, at en stadig Rækkedannelse (af Typen: S, {0,{8;{0;,....) er mulig og nødvendig. Tanken maa stedse paany i Gang med at finde Prædikater til Bestemmelse af Tilværelsen, fordi Kilden, der gør Tankestrømmen mulig, er uudtømmelig. „Tingen i sig“ er den dunkle, underforstaaede Udgangsforestilling, der stedse fremtræder paa nye Maader og kræver nye Bestemmelser*). Maaske vilde det rette Symbol for vor Erkendelses Forhold til Tilværelsen ikke være et irrationelt Tal, men et imaginært Tal, idet Tilværelsen kunde have Attributer, der slet ikke kunne naas eller bestemmes ved de Dimensioner, i hvilke vor Tanke kan bevæge sig. Muligheden heraf kan i hvert Tilfælde ikke modbevises. Og heller ikke den Mulighed, at Tilværelsen kun er rationel i meget ringe Omfang, og at den engang kunde vende en anden Side ud imod os, der ikke muliggjorde Bygningen af sammenhængende og anvendelige Tankerækker; der vilde da, som jeg et andet Sted har udtrykt det“), begynde en logisk Istid for os. Forholdet mellem Subjekt og Objekt vilde slet ikke træde j Kraft; hverken et S. eller O, kunde bestaa. Naar jeg i en tidligere Sammenhæng anvendte Schillers Ord: Eng ist die Welt, und das Gehirn ist weit, saa viser det sig nu, at Sætningen kan vendes om: Gross ist die Welt, und das Gehirn ist klein! Erkendelsen er, saa rig og kraftig den end monne være, stedse dog kun en Del af Tilværelsen, og Erkendelsesproblemet vilde kun kunne løses, hvis Tilværelsen