TII. Tilværelsesproblemet. 1. Baade Bevidsthedsproblemet og Erkendelsesproblemet vise ud over sig selv: Bevidsthedslivet er en Del af Tilværelsen, og det er Erkendelsens Opgave at forstaa Tilværelsen. Det er da naturligt at spørge, hvilken Plads Bevidsthedslivet indtager i Tilværelsen, og hvilket Billede Erkendelsen formaar at give os af Tilyærelsen. Det Problem, vi saaledes føres over til, kunne vi kalde det Æosmologiske, da det er Problemet om, hvorvidt en afsluttende Verdensanskuelse er mulig: osmos betyder Tilværelsen, betragtet som et Hele, og Logos betyder Lære, Anskuelse. Ordet Metafysik vil det ogsaa være berettiget at bruge her, skønt det er blevet anvendt i mange forskellige Betydninger og derfor er mindre tydeligt. Hovedvanskeligheden ved dette Problem vil være den, at de kosmologiske Principer, de Principer, der skulde ligge til Grund for Verdensanskuelsen, ikke uden videre kunne hentes fra noget specielt Erfaringsomraade, da det jo netop skulde gælde om at forbinde alle Erfaringsomraader til et Hele og give en positiv Karakteristik af dette. Et Forsøg paa at behandle Tilværelsesproblemet vil baade have en formal og en real Karakter: dels maa der spørges om, hvilke Fordringer der maa stilles til det Begreb, der skal kunne omfatte Tilværelsen som Helhed, og om det er muligt at fyldestgøre disse Fordringer, dels maa der spørges om, hvilke positive Karaktermærker der kan angives om en saadan Helhed, hvis vi kunne danne et Begreb om den,