- Project Runeberg -  Filosofiska problemer /
68

(1902) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68 dobbeltsidig: den kan være et Middel til Udvikling, men den kan ogsaa være en Vej til Undergang, og hvilken af disse Muligheder er den overvejende? Tillige viser sig her endnu tydeligere end paa de tidligere Punkter Umuligheden af at danne et absolut afsluttet Begreb om Tilværelsen som Helhed: dersom Brydningen mellem Elementer og Totaliteter er et væsentligt Karaktertræk ved Tilværelsen, saa er det et Karaktertræk, der stedse kun kan findes ved begrænsede Udsnit af Tilværelsen, ikke ved Tilværelsen som et Hele betragtet, da et absolut Hele ingen ydre Modstand kan møde, ingen Kamp kan være stedt i. Vi maa lade os nøje med at sige, at overalt hvor vi træffe Tilværelsen, finde vi, at der indenfor den foregaar en saadan Brydning mellem Elementer og Totaliteter. Det store Spørgsmaal er, om det gennem denne Brydning er Elementerne eller Totaliteterne (Solsystemerne, Organismerne, Sjælene, Samfundene), der gaa af med Sejren. Empirisk staa vi her midt i den store Verdensproces og kunne ikke naa videre end til at hævde, at det ikke er nogen rent subjektiv Maalestok, vi anlægge, naar vi betegne en Tilværelsesform som højere eller lavere end en anden, da Udvikling er et for al den Tilværelse, vi kende, karakteristisk Fænomen, — et Urfænomen. — Ved det Resultat, ved hvilket vi saaledes ende for Tilværelsesproblemets Vedkommende, bliver en naturlig Overgang til det sidste Problem, Vurderingsproblemet, mulig. Dersom Tilværelsen var færdig, harmonisk og uforanderlig, vilde ingen Etik være mulig. Al Etik kræver et Arbejde udført; men der vilde ikke være Plads for noget Arbejde, dersom Alt bestod i evig og aktuel Fuldendthed. Netop det, at alle Individualiteter og Totaliteter maa kæmpe for at bestaa, — at der stadigt er Disharmonier at overvinde, sporadiske Tendenser at forbinde, — netop det gør en Etik mulig. Etiken undersøger nemlig Principerne for en Videreførelse af den individualiserende og totaliserende Tendens, som Erfaringen paaviser i Tilværelsen. Etik beror paa en Selvmodsigelse, dersom Verdensløbet ikke for en Del foregaar eller kan foregaa gennem men-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 25 17:09:40 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhfilprobl/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free