67 ikke mødtes, eller ogsaa kun mødtes for at støde sammen paa disharmonisk Maade. Nu viser Erfaring, at de under visse Forhold kunne mødes saaledes, at de forbindes til mere sammensatte Processer og afføde ejendommelige Helheder. Stjernesystemernes Opstaaen, Livets Opstaaen, Bestaaen og Udfoldelse, Sjælelivets og det sociale, historiske Menneskeliys Existens ere Vidnesbyrd om en individualiserende og totaliserende Tendens i Tilværelsen. Disse Fænomener stille stadigt Forskningen de største Problemer; naar vi her henpege til dem som Urfænomener, afgøre vi intet om, hvorvidt disse Problemer kunne løses eller ikke, men betragte dem blot som Karakteristika for Tilværelsen, saaledes som denne nu engang er. Det er sikkert — dette maa dog tilføjes her — en stor Misforstaaelse, naar man ofte tror, at disse Fænomener vilde være mærkeligere, hvis de ikke skulde kunne forklares ved Hjælp af Love, Videnskaben kan finde. Tvertimod, hvis der kan findes en „naturlig“ Forklaring af dem, vil deraf kunne sluttes med større Sikkerhed end før, at den individualiserende og totaliserende Tendens ligger dybt grundet i Tilværelsens Kærne. Men hvor dybt? Erfaringen viser os ikke blot ofte et rent udvortes og ligegyldigt Forhold mellem forskellige Aarsagsrækker, men ogsaa ofte Sammenstød mellem dem eller dog disharmoniske Forhold, der hæmme eller hindre Individualiteters og Totaliteters Opstaaen eller Bestaaen. Og efter Udvikling følger Opløsning, og Spørgsmaalet bliver, om der gennem den rytmiske Skiften af disse Processer kan spores en fremskridende Udviklingsgang, eller om vi skulle stanse ved den antike Tanke om Rytmen som den sidste Tanke. Her fremtræder igen det Irrationelle, og det fremtræder her i skarpere Form end paa de tidligere Punkter, hvor vi mødte det; det betegner her det Hæmmende og Opløsende, Tendensen til at blive staaende ved eller vende tilbage til de mest elementære Tilværelsesformer. Tilværelsen giver os her, jo mere Forskningen trænger ind i den, Billedet af en Kamp, den store Kamp, som alle Tilværelsesformer, der bære Individualitetens og Totalitetens Præg, maa kæmpe for at bestaa. Selve Kampen er igen