90 nogle af Hegels Grundtanker, indrømme, at det snarere er Analogi end Bevisførelse, der her er Tale om. FRANCIS BRADLEY anser end ikke Analogien for forsvarlig ; den højeste Realitet kan, efter ham, hverken kaldes Sjæl eller Legeme, skønt Sjælen mere end Legemet har den Forbindelse af Omfang og Enhed, den „self-consisting“, som er sand Realitets Kendemærke. (Appearance and Reality. p. 307; 357). — I sin Afhandling Hegel's treatment of the categories of the idea (Mind 1900. p. 149 ff) udtaler MC. TAGGART, at vi kun have et eneste Exempel paa Kategorien „Aand“, der hos Hegel faar teologisk eller kosmologisk Betydning. — Naar man (som A. E. TAYLOR i Mind 1900 p. 245) skelner mellem to idealistiske Skoler, en, der staar Leibniz og Lotze nærmest, og en, der staar Hegel nærmest, saa maa jeg hævde, at det er den første af disse Skoler, der klarest har set det virkelige filosofiske Grundlag for metafysisk Idealisme. (At det er en Analogi med Menneskeaanden, der begge Steder ligger til Grund, indrømmer Taylor egentligt selv, naar han siger, at begge Retninger ere enige om „the main principle that it is in mind, and nowhere else, that we are face to face with the central reality of the universe“. ibid.) ` 33) (S. 66). Smlgn. om denne Type min Religionsfilosofi. p. 50; 121 f; 273 f. 54) (S. 71). I min Ætik (2. Udg. p. 21) gik jeg ikke nærmere ind paa Forholdet mellem Begreberne Værdi, Formaal og Norm. Se derimod Det psykologiske Grundlag for logiske Domme. p. 47 (smlgn. p. 65) og min Religionsfilosofi. p. 12. 55) (S. 74). Smlgn. min ÆEtik.? p. 144—151. 58) (S. 76). Smlgn. min Psykologi. VI. B., 1—5. — Etik? XIII, 4. 57) (S. 77). FRANCIS BRADLEY: Appearance and Reality. p. 414—418. — A. E. TAYLOR: The Problem of Conduct. London 1901. p. 201. 58) (S. 78). Smlgn. min Ætik.? p. 70—73. 59) (S. 80). I min Religionsfilosofi har jeg — til mere omfattende Belysning af Problemet — foruden den psykologisk-historiske Undersøgelse ogsaa anstillet en erkendelsesteoretisk og en etisk Undersøgelse. Her i denne kortere Fremstilling holder jeg mig især til den psykologisk-historiske Undersøgelse og antyder kun lejlighedsvis ganske kort de erkendelsesteoretiske og etiske Synspunkter. 60) (S. 82). PLATON: Fajdros. p. 249 C (meòg oeme Beds wv Detoe Fori). (Nøjagtigere Oversættelse: „det, som det er Guds Guddommelighed at leve i“).