Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meteorologi - Meteorologiske begivenheder - Meteorologiske naturkatastrofer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meteorologi
idet den kun står tilbage for marts 1942, hvis middeltemperatur var — 3,5°. I
sammenligning med den sidsté storvinter, isvinteren 1941—42, kan man sige om
vinteren 1946—47, at kulden var mere vedvarende, men ikke så streng hverken absolut
eller gennemsnitlig. Ved Lyngby var der uafbrudt frost i 54 døgn fra 21. januar til
15. marts 1947, hvilket er den laemgste isdagsperiode, der er registreret herhjemme.
I København blev perioden »kun« på 42 døgn fra 21. januar til 3. marts.
Middeltemperaturen for månederne december 46—marts 47 blev — 2,8°, men i 1941—42
— 3,4°. Middeltemperaturen for januar—marts 47 blev — 4,0°, men i 1942 — 5,5°.
Den absolut laveste temperatur i vinteren 1946—47 blev — 24,1°, men i 1942 — 31,0°,
der er den absolute kulderekord for Danmark.
Efter køligt vejr og regn den 1. maj kom sommeren ret pludselig, så maj bley
en rekordmåned, hvad angår solskin og varme. I gennemsnit for landet som
helhed skinnede solen i 361 timer, og middeltemperaturen blev 13,4°; den højeste siden
1889, da den var 13,8°. Den absolut højeste temperatuf: 32,6° manglede dog 0,2°
i at nå den tidligere rekord fra 1892. Juni blev også en rekordmåned; den 29. blev
en af de varmeste dage, der overhovedet er registreret herhjemme. I Hillerød blev
maksimumtemperaturen 35,5°, d.v.s. den næsthøjeste temperatur, der er målt
herhjemme. Natten til den 30. blev en tropenat i København og Maribo, idet
minimumtemperaturen var mere end 20°, i København endog 21,6°, så denne nat er
den varmeste, der er registreret herhjemme. Den 30. blev maksimumtemperaturen
32,6° ved Landbohøjskolen, den højeste temperatur, der er målt i hovedstaden i
juni måned.
Med 337 solskinstimer og 18,9° i gennemsnit for hele landet blev august den
Bolrigeste og varmeste, der kendes, men med kun 14 mm nedbør den tørreste i de
sidste 70 år. I september sattes også varmerekord med 15,5°, således at sommeren
1947 blev den længste, solrigeste og varmeste, der er registreret. I de fem måneder
maj—september skinnede solen i 1434 timer, og middeltemperaturen blev 16,3°,
d.v.s. 0,30 højere, end den normalt er i årets varmeste måned: juli. Men i de fem
måneder faldt der kun 180 mm nedbør i gennemsnit for hele landet.
Høstvejret: Usædvanlig godt.
Julen: Grå.
1948: Med en middeltemperatur på 8,4° for landet som helhed blev april den
varmeste, der er registreret. Fredag den 16. juli indtraf naturkatastrofen ved Dollerup.
Et voldsomt tordenvejr var ledsaget af isstykker og hagl så store som valnødder
samt af voldsomme regnskyl. En hagldrive var IV2 m høj og 25—30 m lang. Ved
folkekuranstalten måltes 30 mm nedbør.
Høstvejret: Meget dårligt.
Meteorologiske naturkatastrofer.
Lørdag 17. juli 1948 meldte
telegrammerne pludselig om, en naturkatastrofe,
der havde hærget det kendte jyske
turistland: Bækkelund og Dollerup ved Hald
Sø, og dagen efter kunne Politiken bringe
billeder af ødelæggelsens værk. Under
et tre timer langt tordenvejr fredag aften
faldt der så enorme nedbørmængder, at
bække blev til rivende flodstrømme, der
væltede huse, bl. a. Niels Bugges Kro,
gennembrød dæmninger og skyllede broer
og -gndre hindringer bort. Tilmed faldt
der hagl så store som valnødder og
is-stykker, som sårede mennesker og dyr
og ødelagde korn, buske og træer. Som
ved et under gik intet menneskeliv tabt;
en togulykke blev afværget i sidste
øjeblik, men den materielle skade gik op i
38
millionbeløb. — Årsagen til katastrofen
var en vældig tordensky, der holdt
omtrent stille over egnen, medens den
udladede sin elektricitet og udlossede sine
is- og vandmasser.
I sammenligning med stormfloden
12.7-14. nov. 1872 er dollerupkatastrofen dog
ikke noget særligt. Dengang blev 25.000
ha land, mest på Lolland, oversvømmet
af Østersøen, 80 mennesker og flere dyr
druknede og mere end 50 skibe
strandede. Den største skibskatastrofe i
nordiske farvande indtraf 28. juli 1566, da
stormen drev 12 danske og 3 lübske skibe
ind på Gotland og 4.300 mand druknede.
I dec. 1678 strandede Niels Juels
transportflåde i snetykning ved Bornholm og
ca. 1.800 mand, mest svenske soldater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
