Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meteorologi - Meteorologiske naturkatastrofer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Småhuse efter orkan. Flodbølgen har sat skibet på land.
39
omkom. Mere kendt er stormens
ødelæggelse af den store spanske armada i 1588
og af den engelsk-franske flåde på
Sevastopols red under Krimkrigen 1854.
De naturkatastrofer, som vejret kan
forårsage her i Europa, er for intet at
regne mod de katastrofer, der kan
indtræffe i tropiske og subtropiske egne,
navnlig i USA og Sydøstasien. Særlig i
Mississippidalen kan skypumper udvikle
sig til kæmpemæssige hvirvelvinde med
et tværmål på ca. 1 km og en levetid
på indtil 1 time. Disse såkaldte tornados
raser af sted — som regel i nordøstlig
retning — med en hastighed på indtil 75
km i timen og med en vindhastighed
rundt i hvirvlen på indtil 500 km/time.
Den maksimale hastighed er ikke kendt,
da ingen vindmåler har overlevet
besøget af en tornado, der larmer som 10.000
godstog, idet den foruden af orkan er
ledsaget af torden, regn og hagl.
18. marts 1925 hjemsøgte en tornado
St. Louis. På en 350 km lang bane
dræbte den 742 og sårede 2.270
mennesker, samtidig med at den forårsagede
en materiel skade på I6V2 million
dollars.
Over de tropiske have i stillebæltet
eller dettes udkant kan der ved visse
Meteorologi
lejligheder dannes store hvirvler med et
tværmål, der kan variere fra ca. 75 til
mellem 500 og 1.000 km, idet disse
hvirvler vokser i udstrækning, samtidig med
at de fjerner sig fra Ækvator. Levetiden
er ca. 10 dage, og vindhastigheden rundt
i hvirvlen ca. 160 km/time. Den
maksimale hastighed anslås til henved 400 km/
time. På den sydlige halvkugle blæser
vinden rundt i hvirvlen i en retning, der
er den samme, som den viserne på ^t ur
bevæger sig i. På den nordlige halvkugle
er det modsatte tilfældet. Selve hvirvlen,
den tropiske cyklon, bevæger sig
temmelig langsomt med en hastighed på ca.
10—25 km. I Vestindien, ved Mauritius
og i det østlige og sydlige Stillehav
kaldes de tropiske cykloner »Hurricanes*
(orkaner), i1 Den arabiske og Den
bengalske HaVbugt »Cyclones« (cykloner),
yed Australien »Willy- Willies* og i de
japanske og kinesiske farvande
»Taifuner«; ved Philippinerne kaldes de dog
også »Baguio«, idet kært barn har.
mange navne. Jorden rundt kan man regne
med ca. 100 cykloner om året; taifunerne
er i flertal.
~ De tropiske cykloners historie går
langt tilbage i tiden og er en eneste
opremsning af katastrofer:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
