Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Historie. Verdenshistoriens store data
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenshistoriens store data
kristne, som han giver frihed og
ligestilling, men lader sig først døbe på
dødslejet i Konstantinopel (Byzans)
som han har gjort til sin hovedstad.
375 ff. Den germanske folkevandring.
Hunnerne går anført af Attila over
Volga og sætter de germanske
folkemasser i bevægelse. Vandaler,
vest-og østgoter, frankere, allemanner og
burgundere myldrer ind over
Romerrigets grænser, og yerdensriget, der
er svækket af inflation (en ligkiste
koster 50.000 denarer), bureaukrati,
malaria og religiøse stridigheder,
falder påfaldende let ^sammen (476).
529 Benedikt af Nursia anlægger det
første.kloster på Monte Cassino nord
for Napoli. Munkene må love 1) at
forblive i klostret, 2) ændre deres
sæder (d.v.s. til fattigdom og
kyskhed og 3) være lydige mod abbeden.
Iøvrigt skal de undervise, pleje syge
og missionere.
o. 570-632 Muhammed forkynder i Mekka
en ny religion. Der er kun een gud,
Allah, og jnenneskene skal underkaste
sig hans vilje (Islam). Han må
udvandre til en naboby, der får navnet
Medina (profetens by), men kan
senere tilbageerobre sin fødeby og rense
helligdommen, Kaabaen. for dens
mange afgudsbilleder. Hans
efterfølgere, kaliferne, erklærer »hellig krig«
mod alle vantro og skaber det
arabiske verdensrige.
732 Araberne standses af Karl Martel
ved Poitiers i Sydfrankrig:
768-814 Karl den Store, frankernes
konge, krones juledag 800 i Rom af
paven, og kejseren af Byzans må
efter kamp godkende det vestromer-
\ ske riges genoprettelse.
962 Otto den Store, der i mangt og meget
efterligner Karl den Store, krones som
kejser af paven. Fra nu af taler man
om »Det hellige tysk-romerske
Kejserrige«, der med afbrydelser består
til 1806.
1054 Skisma. Paven i Rom og
patriarken i Konstantinopel lyser hinanden i
band, kristenheden splittes i en
ro-mersk-katolsk og en græsk-katolsk
kirke.
1077 Canossa. Den bandlyste kejser
Henrik IV vandrer bodfærdig til
Canossa og beder om forlig med pave
Gregor VII (Investiturstriden).
1096-1291 Korstogene. Det lykkes
korsfarerne efter mange vanskeligheder
og lidelser at befri Jerusalem 1099,
men senere tilbageerobres den hellige
M
stad af sultan Saladin og forbliver i
muhammedansk besiddel-se i
århundreder. Det 4de korstog, der går til
Konstantinopel, viser dog, at også
handelsinteresser spiller en rolle.
1122 Konkordatet i Worms. Bispevalg
skal foretages af domkapitlerne
(kanonisk), og i Tyskland skal kejser og
pave være fælles om investituren,
m. a. o. et kompromis, der medfører
nye langvarige kampe.
1254-73 Det store Interregnum i
Tyskland. På-grund af uenighed mellem
de tyske fyrster er der i næsten 20 år
ingen kejser; men da det fører til
alles krig mod alle, vælges der for
første gang en habsburger som kejser.
1337-1453 Hundredårskrigene mellem
, Frankrig og England skyldes bl. a.
kampen om råuld til den nederlandske
tekstilindustri. I begyndelsen besejrer
det engelske fodfolk, der er udrustet
med buert let de franske riddere, men
efterhånden får franskmændene
overtaget takket være kraftigt artilleri og
Jeanne d’Arcs indgriben.
o. 1350 Osmannerne, en lille krigerisk
tyrkisk folkestamme sætter over
Dar-danellerne og gør Adrianopel til
hovedstad, så at det byzantinske rige
indskrænkes til Konstantinopel og
omegn. Det hölder sig til 1453.
1397-1523 Kalmarunionen. I Kalmar
får dronning Margrete sin fostersøn
Erik af Pommern, kronet til de tre
nordiske landes konge. Erik skal være
konge i alle tre riger, så længe han
lever, og siden skal de »evindelig«
have en konge fælles, valgt blandt
hans eller hans efterfølgeres sønner.
1492 Granada. Ferdinand og Isabella, de
»katolske regenter« erobrer Granada
og tvangsomvender eller fordriver de
sidste muhammedanere.
1492 Amerikas opdagelse. Columbus,
der både vil finde guld og udbrede
kristendommen, drager ud med 3
småskibe og opdager en ny
verdensdel, »den fjerde«, men tror til sin død,
at det er Indien, han har fundet.
1498 Søvejen til Indien. Portugiserne
prøver planmæssigt at bryde
vene-zianernes monopol på den indiske
handel. Omsider lykkes det Vasco da
Gama at nå til Indien syd om Kap det
gode Håb, og den ladning, han
bringer hjem, dækker mange gange
omkostningerne ved udrustningen af
skibene. Snart bliver Lissabon
midtpunktet for handelen mellem Europa og
Asien i stedet for Alexandria.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
