Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Historie. Verdenshistoriens store data
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenshistoriens store data
1517-21 Reformationen begynder. Luther
opslår på slotskirkedøren i Wittenberg
95 sætninger (teser) mod
afladshandelen, som han har lært at kende i dens
mest utiltalende form (Johan Tetzel).
Teserne vækker et så voldsomt røre,
at pave Leo X bandlyser ham 1520, og
rigsdagen i Worms erklærer ham
fredløs.
1555 Religionsfreden i Augsburg, (cujus
regio, ejus religio) d.v.s. de
romerskkatolske og de evangelisk-lutherske
fyrster skal være ligeberettigede, men
undersåtterne er pligtige at følge
deres fyrsters tro.
1582 Den gregorianske kalender.
Gregor XIII indfører en forbedret
kalenderordning. Der udelades med det
samme 10 dage, og det bestemmes,
at man for fremtiden skal udelade 3
skuddage i løbet af 400 år, så at kun
de hundredår, der er delelige med
400, skal regnes for skudår. I mange
protestantiske lande gennemføres
denne nyordning først i 1700.
1558 Den uovervindelige flåde." Filip II
sender en vældig spansk krigs- og
landgangsflåde mod England for at
hævne Marie Stuarts henrettelse og
sætte en stopper for de engelske
ka-perier (Francis Drake), men i Kanalen
bliver den besejret og drives hjem
nord om Skotland. Spaniens
stor-magtsstilling har herved fået et
afgørende knæk.
1618-48 Trediveårskrigen begynder som
lokal religionskrig i Bøhmen, hvor
protestanter og husitter, forbitrede
over kejserens overgreb, .griber til
selvtægt (»vinduesudsmidningen i
Praha«), men bevægelsen breder sig
og antager karakter af europæisk
erobringskrig, hvor Habsburg
(Spanien-Østrig) kæmper mod Bourbon
(Frankrig).’ Vendepunktet indtræder
1635, da Richelieu lader det katolske
Frankrig tage parti for protestanterne.
1620 Udvandring. 102 pilgrimsfædre
forlader for deres tros skyld England
og drager på »Mayflower« til
Amerika, hvor de grundlægger den første
engelske koloni.
1632 I slaget ved Lützen falder
lutheranernes førstemand, den svenske
heltekonge Gustav Adolf, efter et
strålende felttog i kampen mod
Wollen-stein, men hans tropper vinder
kampen.
1661-83 Merkantilisme. Colbert bringer
orden i Frankrigs statsfinanser. Han
opretter statsvirksomheder og under-
støtter private fabrikker med billige
lån, skattelempelser, monopoler og"
præmier, formindsker ved høje
toldsatser og forbud indførsel af varer,
som Frankrig selv kan fremstille,
opretter handelskompagnier og
anlægger kolonier (Louisiana). Dette-
system, som man har kaldt
»Merkantilisme«, er i og for sig ikke noget nyt,
men Colbert har mere konsekvent end
nogen anden prøvet at gøre
staten-selvforsynende (autarki) og lagt
hovedvægten på en gunstig
handelsbalance.
1688-89 Den engelske revolution.
Torier og whigger, der begge er bange
for en katolsk reaktion, henvender sig
til Nederlandenes protestantiske
statholder, Vilhelm af Oranien. Vilhelm
følger opfordringen og bliver uden
kamp konge i England.
Udenrigspolitisk ophører konkurrencen mellem de
to stærke sømagter næsten helt.
Indenrigspolitisk er det en stor sejr for
parlamentet:, kongen må nemlig love
1) ikke at ændre lovene, 2) ikke at
holde stående hær, og 3) ikke at
pålægge skatter uden om parlamentet.
1700-21 Den store nordiske krig.
Herredømmet på Østersøen glider bråt ud
af hænderne på Karl XII 1709, da han
taber til Peter den Store på Poltavas
sletter. Sverige må afstå det meste af
sine besiddelser syd for Østersøen og
ophører at være en stormagt, mens
Rusland indtager dets plads.
1701-13 Den spanske arvefølgekrig.
Den gamle modsætning mellem
Frankrig og Østrig blusser op, da Karl V’s
æt uddør i Spanien; men England, der
hødigst af alt vil leve på Frankrigs
nåde, kan til sidst gennemtvinge en
deling af det spanske dødsbo og selv
sikre sig Gibraltar.
1703 Peter den Store sætter sig f^ist ved
Den finske Bugt og grundlægger St.
Petersborg, der bliver en vigtig
havneby og ophøjes til hovedstad i st. f.
den gamle hellige by Moskva.
1755-63 Kolonikrigene. Der kæmpes
både i Europa, Amerika og Asien,
men da englænderne beholder
overtaget til søs, må franskmændene afstå
de fleste af deres oversøiske
besiddelser.
1764 ff. Industrialismens gennembrud.
Englands bomuldsindustri
revolutioneres ved opfindelsen af en helt ny
teknik: spindemaskine, dampmaskine
(James Watt), og vævemaskine. Den
moderne fabriksindustri samles i by-
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
