Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Historie. Verdenshistoriens store data
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenshistoriens store data
lænderne, der oprindelig har
modarbejdet projektet af al kraft, sikrer sig,
af økonomisk-strategiske hensyn
(bomuldsplantager i Ægypten,
genvej til Indien) 1875
medbestemmelsesret ved at købe den ægyptiske
khedivs aktier for 4 mill. £ (Disraeli).
1899-1907 Fredskonferencer i Haag.
Bestræbelserne for at fl krigen
afskaffet som middel til løsning af
folkeretlige stridigheder har ført til
dannelse af fredsforeninger,
interparlamentariske konferencer og forslag
om anvendelse af tvungen voldgift.
De største forventninger satte man
dog til de internationale
fredskonferencer i Haag, men de viste nærmest
kun, hvor langsomt folkeretten
udvikler sig, og det varigste resultat
var, at der.byggedes et fredspalads til
brug for den internationale
voldgiftsret. De store krige har senere affødt
folkeforbundet i Genéve, respektive
De forenede Nationer (UN) i Lake
Success.
1914-18 Verdenskrig I. Tyskerne, der
mest af alt frygter en langvarig
to-frontkrig, sætter* ind . med
hurtigangreb gennem Belgien for at komme
modstanderne i forkøbet, men
standses ved Marne (skyttegravskrig), og
de uudtømmelige amerikanske
ressourcer afgør krigen, der former sig
som en række »materielslag«, med
anvendelse af flammekastere,
giftgas, flyvemaskiner og tanks. Over 10 ■
millioner mennesker dræbes, hvortil
kommer et uhyre tal af sårede og
lemlæstede4 og udgifterne i penge
skal have været 1 million kr. hvert
3die sekund."
1917 Den russiske revolution.
Hunger-demonstrationer og strejker tvinger
zaren bort. Der dannes arbejder- og
soldaterråd og bolsjevikerne gør
revolution (Lenin og Trotski), i
begyndelsen kraftig støttet af bønderne,
der vil sikre sig godsejernes jord.
1918 De 14 punkter. 8. januar
fremlægger præsident Wilson i et budskab
til kongressen sit fredsprogram (hl.a.
havenes frihed, handelsfrihed,
nedrustning, upartisk løsning af
kolonispørgsmålet, genrejsning af Belgien
og oprettelse af folkeforbundet). Han
lover, at Tyskland skal få lov at
indtage en plads som ligeberettiget folk,
blandt folkene i verden, idet
grundtanken i hele programmet er
retfærdighed for alle folk og nationaliteter
og deres ret til, hvad enten de er
58
stærke eller svage, at leve deres liv
i frihed og sikkerhed på lige vilkår.
1919 (28. juni) Versaillesfreden. De
allierede og associerede magter tvinger
Tyskland til at underskrive
fredstraktaten i spejlglassalen i Versailles,
hvor det tyske kejserrige blev
proklameret 1871. Tyskerne finder
betingelserne uantagelige, men må
acceptere, da de hverken kan eller tør
genoptage kampen.
1920 Folkeforbundet. De forenede
Stater afslår at indtræde i
folkeforbundet, skønt det først og fremmest er
skabt på præsident Wilsons initiativ,
og^svækker det derved afgørende.
1922 ff. Stalin. Josef Stalin (»Stål«),
forfremmes 1922 til kommunistpartiets
generalsekretær. Efter Lenins død
befæster han sin stilling, fordriver
Trotski og gennemfører 1936 ff de
voldsomme udrensningsprocesser.
Femårsplanerne og kollektiviseringen af
landbruget, der skal øge Ruslands
økonomiske og militære styrke, er
også hans værk.
1931 ff. Engelsk krise. 1931 forlader
England guldet og opgiver sin
traditionelle frihandelspolitik ved en række
aftaler med dominions i Ottawa.
1933 ff. Hitler overtager magten, først
som tysk rigskansler, senere også
som »fører«.
1938 Münchenåftalerne. Af frygt for
Hitlers trusler »ofrer« vestmagterne,
England og Frankrig, Tjekoslovakiet, der
må afstå de sudetertyske
grænseområder og rømme sin første
forsvarslinje.
1939-45 Verdenskrig II begynder med et
uprovokeret tysk »lynangreb« på
Polen. Ligesom i 1914 fører det tyske
forsøg på at .beherske hele
Mellemeuropa (»det tyske storrum«) til en
storkrig, men det er tillige et opgør
mellem despoti og demokrati. Trods
kæmpesejre kan Hitler ikke få bugt
med England, der endda et års tid
står helt alene. De allieredes uhyre
krigspotentiel afgør kampen militært;
men moralsk havde tyskerne alleredle
tabt som følge af Hitlers fremfærd i
de besatte og erobrede lande.
1945 Atombomben. Over Hiroshima
nedkaster amerikanerne den første
atombombe, der er mindst 1000 gange
kraftigere i sine virkninger end
nogen anden luftbombe. Herved
forrykkes alle hidtil kendte begreber om
angreb og forsvar, og man begynder at
tale om »atomalderen«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
